Pressemeddelelse -

3 gør flere lande til roamingfri zone

Netop som EU har valgt at udskyde afskaffelsen af roamingafgifter, udnævner Teleselskabet 3 yderligere fire lande til roamingfri zone. Sidste år droppede 3 ekstraprisen på tale og data i 15 lande. Nu udvider teleselskabet sit populære koncept ”3LikeHome” med Finland, Holland, Luxembourg og Belgien.

Skyhøje regninger for brug af mobilen i udlandet skulle have været en saga blot til nytår. Men EU har for nylig valgt at udskyde afskaffelsen af roamingafgifter til 2018. Det behøver dog ikke at afholde alle danskere fra at bruge mobilen på sommerferien. Fra i dag kan 3’s kunder bruge deres smartphone på samme vilkår som i Danmark, når de rejser til Finland, Belgien, Holland og Luxembourg. Dermed udvider 3 konceptet 3LikeHome, der indtil nu har budt på nul roamingudgifter i 15 lande.

”Vores kunder er danmarksmestre i dataforbrug og tæt knyttede til deres smartphones. Det bør ikke være anderledes, selvom de er på ferie eller forretningsrejse. Vi sætter en ære i at levere en verden af muligheder via mobilen til vores kunder – også uden for Danmarks grænser - og vi glæder os over igen at kunne udvide kortet over roamingfri lande,” siger Morten Christiansen, CEO for 3.

Dataforbrug eksploderer på rejserTal fra 3’s kundebase viser, at forbruget af data i udlandet er steget markant siden introduktionen af 3LikeHome i marts 2014. Hver kunde hos 3 bruger nu i gennemsnit 500 gange så meget data pr. land sammenlignet med året før introduktionen af det populære koncept.

”Rigtig mange nye kunder har valgt os på grund af 3LikeHome. Samtidig er både tilfredsheden og loyaliteten blandt vores eksisterende kunder øget. Og det viser med alt tydelighed, at vi imødekommer et væsentligt behov hos forbrugerne,” fortæller Morten Christiansen.

FAKTA: Om 3LikeHome

- Med 3LikeHome kan 3’s kunder bruge deres smartphone i en række lande til samme pris som i Danmark

- 3LikeHome kan allerede bruges i England, Frankrig, Hongkong, Irland, Italien, Liechtenstein, Nordirland, Norge, San Marino, Schweiz, Skotland, Sverige, Tyskland, Wales, Østrig. Nu udvider 3 med Finland, Belgien, Holland og Luxembourg.

- 3LikeHome er inkluderet i de fleste af 3’s abonnementer og dækker:

- Trafik på alle netværk i de pågældende lande, ikke kun 3’s netværk
- Modtagelse af kald og opkald til danske numre
- SMS/MMS til danske numre
- Data forbruges fra den datamængde, der er inkluderet i kundens abonnement
- Opkald til udenlandske numre koster almindelig udlandstakst

Læs mere om 3LikeHome

For yderligere information til medierne:

Kontakt Rikke Juul, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: rikke.juul@3.dk, mobil: 31 200 400. Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • 3likehome

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 43 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af kinesiske CK-Hutchison (60%) og svenske Investor (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

Kontakt

3's pressetelefon

Pressekontakt 31 200 202

Kundeservice

Pressekontakt 70 313 313