Skip to main content

3 i Randers vurderer mobil-guld

Pressemeddelelse   •   Dec 04, 2015 01:01 CET

Halvdelen af midtjyderne gemmer deres gamle mobil væk derhjemme, når de skifter telefonen ud med en nyere model. Det viser en ny undersøgelse fra Wilke. 3Butikken på Brødregade 20 i Randers tilbyder derfor nu, at man kan komme forbi og få sin gamle mobil vurderet og lade værdien af den indgå i købet af en ny mobil.

Ifølge en ny undersøgelse, som Wilke har lavet for teleselskabet 3, gemmer halvdelen af midtjyderne deres gamle mobil væk derhjemme, når de køber en ny. Dette vil 3 gerne lave om på. Derfor kan man i 3Butikken på Brødregade 20 nu indbytte sin gamle mobil og få telefonens værdi fratrukket i sit abonnement, når man opgraderer til ny model.

”Rigtig mange ved ikke, at deres gamle mobil stadig har en vis værdi. Andre synes, at det er alt for besværligt at sælge deres brugte mobil videre. Netop derfor ligger mange telefoner bare og samler støv. Vi vil imidlertid gerne gøre det nemt for vores kunder. Og derfor vil jeg gerne opfordre til, at man finder sin gamle mobil frem og kigger ned til os i butikken. Her står vi nemlig klar til at vurdere alle de gamle mobiltelefoner og give en god indbytningspris”, siger Kasper Buur Asmussen, der er butikschef i 3Butikken Randers.

3 giver f.eks. op til 1.400 kr. i afslag, hvis man indbytter en iPhone 5S 16GB. Og som noget unikt ved 3’s ordning, kan man indlevere sin gamle mobil op til 14 dage efter, at man har købt en ny. Samtidig sørger teleselskabet for, at de indleverede mobiltelefoner bliver renset og genbrugt, så de får nyt liv. Det sker i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner, der er specialist i håndtering af brugt elektronik og certificeret efter internationale kvalitetsstandarder.

Om undersøgelsen

  • Undersøgelsen er gennemført af analysebureauet Wilke i september 2015 og er gennemført repræsentativt fordelt blandt danskere over 18 år.
  • Der er gennemført i alt 1033 interviews.

Udvalgte resultater fra undersøgelsen:

Hvad gør du med din gamle og/eller brugte mobil, når du køber en ny mobil? (Angiv evt. flere svar)
Region Midtjylland

  • Gemmer den væk derhjemme: 50 %
  • Sælger den videre online (f.eks. på Den Blå Avis): 16 %
  • Giver den til mine børn, bedsteforældre eller et andet familie: 21 %
  • Jeg smider den på lossepladsen: 7 %
  • Jeg smider den i skraldespanden derhjemme: 0 %
  • Beholder den som back-up, så jeg f.eks. kan bruge den på festival: 29 %
  • Andet: 3 %

Danskerne generelt

  • Gemmer den væk derhjemme: 50 %
  • Sælger den videre online (f.eks. på Den Blå Avis): 13 %

Giver den til mine børn, bedsteforældre eller et andet familie: 25 %

  • Jeg smider den på lossepladsen: 9 %
  • Jeg smider den i skraldespanden derhjemme: 1 %
  • Beholder den som back-up, så jeg f.eks. kan bruge den på festival: 27 %
  • Andet: 3 %

Om 3’s Byt-til-nyt

  • Man kan indbytte sin gamle mobil i en af 3's butikker op til 14 dage efter, at man har købt en ny.
  • 3 tager imod over 500 forskellige modeller, så der er stor sandsynlighed for, at man kan få noget for sin gamle mobil. Også selvom den har mindre skader, f.eks. en flækket skærm.
  • Byt-til-nyt gælder i samtlige 3Butikker og i 3’s shop-in-shops i FONA landet over.
  • Læs mere om 3’s Byt-til-nyt og se, hvor meget man kan få for sin gamle mobil her.


For yderligere information til medierne:Kontakt Rikke Juul, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: rikke.juul@3.dk, mobil: 31 200 400.Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 43 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af kinesiske CK-Hutchison (60%) og svenske Investor (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk