Skip to main content

3 vender tilbage til Aalborg Storcenter

Pressemeddelelse   •   Jun 15, 2017 07:00 CEST

Her ses billede fra butiksåbningen af den nye 3Butik i Næstved

Når teleselskabet 3 den 23. juni genåbner i Aalborg Storcenter, bliver det med et spritnyt butiksdesign og et langt større udvalg af tilbehør. Med 120 kvadratmeter i butiksareal får Danmarks tredjestørste by glæden af en af Danmarks største 3Butikker.

Den 23. juni kan aalborgenserne se frem til åbningen af en ny 3Butik i Aalborg Storcenter, som med sine 120 m2 bliver en af Danmarks største 3Butikker. 3 har tidligere været en del af Aalborg Storcenter, både med egen 3Butik frem til lukningen i 2014 og senere som en del af Fona, med en shop in shop indtil 2016. Men nu vender 3 stærkt tilbage med et helt nyt butiksdesign og et større udvalg af tilbehør.

Butikken vil overtage lokalerne fra den nu lukkede modebutik Modström og placerer sig dermed ved siden af butikkerne Ecco og Kreds, lige over for Sportmaster på Nygade.

”Vi glæder os til at byde velkommen i den nye 3Butik lige netop i Aalborg Storcenter. Centeret har 6,5 millioner besøgende i centeret om året, og det er derfor vigtigt for os at være til stede her, så vi kan give nordjyderne den bedste service. Vi har længe ønsket at komme tilbage i centeret, men har ventet på den rette placering – og det har vi fået nu”, siger butikschef Nikolaj Løvkvist Bak, der kommer fra en stilling som butikschef i 3’s butik i Randers.

Nyt butikskoncept
3Butikken i Aalborg er teleselskabet 3’s fjerde butik i rækken, som byder kunderne velkommen med nyt butikskoncept. Butikken vil med sine 120 kvadratmeter danne ramme om ikke mindre end 19 sektioner med tilbehør, og ambitionen hos 3 er at skabe en mere inspirerende og interaktiv ramme omkring valget af telefoner og tilbehør.

”Fremtidens 3Butikker skal være knivskarpt fokuseret på kundeoplevelsen. Som kunde skal der være plads til, at man skal kunne boltre sig lidt – og kunne se, røre og prøve de forskellige produkter,” siger Lasse Schneider, Head of Retail hos 3 og fortsætter:

”Mange kunder ser en telebutik som et sted, hvor man kun går hen, hvis man skal have en ny telefon, eller hvis man skal skifte abonnement. Den opfattelse vil vi gerne pille ved. Abonnementet er stadig vores vigtigste produkt, men vi vil også gerne være dem i branchen, som taler om noget andet – nemlig al teknologien omkring telefonen. Vi sørger ikke kun for dækning og de rigtige abonnementer, men også for at rådgive vores kunder om de trådløse højtalere de ønsker sig, de Virtual Reality briller de gerne vil prøve eller det smartwatch, de har kigget på.”

Åbningsfest med forfriskninger, køtilbud og DJ
Åbningen af den nye 3Butik bliver blandt andet markeret med DJ, forfriskninger og gode tilbud den 23. juni kl. 10.00 i 3Butikken i Aalborg Storcenter.

For at fejre åbningen kan 3Butikken afsløre, at der vil være køtilbud på 3 stk. Samsung Galaxy S8 64 GB for 1 kr. samt nedsatte priser på varer fra B&O, Sony og Micropod. Køtilbuddet på Samsung Galaxy gælder kun for kunder, som samtidig opretter et 3-abonnement med Fri Tale 20 GB og seks måneders binding. Er man allerede kunde hos 3 og ude af binding, kan man benytte sig af tilbuddet ved at forlænge sit abonnement med seks måneders binding ved købet.

For yderligere information til medierne:

Kontakt Lotus Ankjær Hedebroe, Communications Advisor, 3 Danmark, e-mail:lotus.hedebroe@3.dk, mobil: 31 20 08 48.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 52 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor  AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk