Pressemeddelelse -

Danskerne føler sig afskåret fra omverden uden mobilen på ferien

Når danskerne drager på vinterferie, så er det med et yderst fast greb om mobilen. En ny undersøgelse viser nemlig, at 45 procent af danskerne ikke kunne forestille sig en ferie uden mobilen, og 36 procent ville følge sig direkte afskåret fra omverden, hvis de skulle forestille sig at undvære den.

Januar og februar er populære feriemåneder for danskerne. Hele 45 procent af danskerne har planlagt at tage fri fra arbejdet og holde ferie i de kolde vintermåneder – enten i Danmark eller i udlandet. Men det bliver ikke uden mobilen. En ny undersøgelse foretaget af Userneeds for teleselskabet 3 viser nemlig, at knap halvdelen af danskerne ikke ville kunne undvære mobilen i ferien, og 27 procent synes, at det ville være svært. 

”Der er ingen tvivl om, at mobilen er blevet en fast del af danskernes hverdag, men også en vigtig rejsepartner. Med mobilen bliver verden jo mindre, og når vi rejser kan den assistere os med en masse ting, den ikke kunne tidligere. Udover at kunne holde os opdateret med nyheder hjemmefra, så hjælper mobilen med at få meget mere ud af rejsen i form af at finde vej, lokalisere de bedste restauranter og måske som det allervigtigste sikre, at venner og familie kan følge med i oplevelserne via sociale medier”, siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3.

Tal fra undersøgelsen viser også, at ud over de 36 procent, som ville føle sig afskåret fra omverden ved tanken om en mobilfri ferie, så ville 25 procent ikke føle sig tilstrækkeligt orienteret med nyheder uden mobilen, og 18 procent ville føle sig decideret nøgne uden mobilen som rejsepartner.

Svigermor savnes ikke på ferien

Når det kommer til at lide af savn på ferien, så er det ikke svigermor, som scorer de højeste point. Kun 1 procent ville nemlig savne deres kære svigermor på ferien.

Undersøgelsen viser, at ud over sengen, så er det netop mobilen, som danskerne ville savne mest på ferien til udlandet. Hele 12 procent af de danskere, som skal til udlandet i de kommende måneder, ville savne mest at kunne bruge mobilen på ferien på samme måde som hjemme.

Top 5 over de ting, danskerne vil savne mest på ferien:

  • 1.Min egen seng (32%)
  • 2.At kunne bruge min mobil som derhjemme (12 %)
  • 3.Min mor og danske nyheder (7%)
  • 4.Mine venner (6%)
  • 5.Mit klædeskab (5%)

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af analysebureauet Userneeds for teleselskabet 3 i januar 2018 og er foretaget blandt danskere over 18 år. Der er gennemført i alt 1.017 interviews indsamlet blandt tilfældigt udvalgte medlemmer af Userneeds’ Danmarkspanel.

Kunne du forestille dig at undvære din mobil, hvis du rejser på ferie til udlandet i januar eller februar?

Ja 28%

Ja, men det ville være svært 27%

Nej 45%

Total: 100%

Forestil dig, at du skal holde ferie i januar eller februar uden din mobil. Hvad tror du, at du vil føle?

Jeg ville føle mig nøgen 18%

Jeg ville ikke føle mig ordentligt orienteret via nyheder mv. 25%

Jeg ville føle mig afhægtet på de sociale medier 9%

Jeg ville føle mig afskåret fra omverden 36%

Jeg ville føle mig fri 23%

Det ville ikke gøre en forskel for mig 18%

Ingen af ovenstående 9%

Total: 138%

Hvad ville du savne mest blandt nedenstående, når du rejser på ferie i januar eller februar?

At kunne bruge min mobil som derhjemme* 12%

Min mor 7%

Min svigermor 1%

Det danske vejr 2%

Mine venner 6%

Dansk mad 4%

Sociale medier 1%

Streamingtjenester 3%

Danske nyheder 7%

Min egen seng 32%

Mit klædeskab 5%

Saltlakrids 4%

Ingen af ovenstående 46%

Total 133%

*Spørgsmålet er betinget af ’de danskere, som skal rejse i januar eller februar, og som skal holde ferie udenlands’. 

For yderligere information:
Kontakt: Lotus Ankjær Hedebroe, PR & Communications, 3 Danmark, e-mail: Lotus.hedebroe@3.dk, mobil: 31 200 848.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 848. 

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • 3likehome
  • data & analyser

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 53 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor  AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

Kontakt

3's pressetelefon

Pressekontakt 31 200 202

Kundeservice

Pressekontakt 70 313 313