Pressemeddelelse -

Ny musiktjeneste oplever massiv vækst ved brugerbetaling

Siden 3 og Deezer i november annoncerede et dansk samarbejde, har musiktjenesten mere end tidoblet antallet af betalende kunder og er allerede nu en overskudsforretning i Danmark. Årsagen skal findes i en utraditionel betalingsmodel, der i modsætning til konkurrenternes model giver gennemsigtighed for forbrugeren.

Danskerne har en stadig stigende appetit på at lytte til musik gennem streaming-tjenester. Det viser nye tal fra Deezer, der på under tre måneder har været i stand til at 10-doble antallet af betalende kunder og fordoble antallet af brugere.

Det er især partnerskabet med teleselskabet 3, der har givet streaming-tjenesten et stort løft i Danmark. Et særligt tilbud til selskabets kunder på 59 kr. for et månedligt abonnement på Deezer har således givet musiktjenesten kraftig vind i sejlene.

”Vi er ovenud tilfredse med samarbejdet og den kampagnepris, vi har lanceret sammen med 3 i Danmark. Lanceringen har skabt fundamentet for entre i de andre lige så svære streaming-markeder i Skandinavien, da vi med en vis stolthed kan fortælle, at vi for hver måned øger vores medlemsantal, og omsætning nu er rentabel i Skandinavien” siger Martin Møller, chef & redaktør for Deezer i Danmark.

Partnerskabet med 3 er anderledes, fordi andre teleselskaber typisk sælger abonnementer til musiktjenester som en indbygget omkostning for at gøre den højere pris mere spiselig for forbrugeren. En model som Deezer og 3 altså tager afstand fra med den mere gennemskuelige model.

”Det er min klare oplevelse, at resten af telebranchens tendens med at give musik væk gratis, ødelægger kundernes opfattelse af, hvad musik skal koste. Det nytter ikke at lokke kunderne til at købe dyre teleabonnementer ved at give gratis musik. I stedet bør det være synligt for kunden, hvad man betaler for”, siger David Elsass, direktør for 3’s privatmarked.

3 er med sin en million kunder en af de store teleudbydere i Danmark og er naturligvis glade for, at kunderne har taget Deezer til sig:

”Vi oplever, at kunderne faktisk gerne vil betale for musik – bare tjenesten er fed nok. Vi kan se, at 3’s kunder i høj grad har taget Deezer til sig. De skifter fra andre musik-tjenester til netop Deezer, så det glæder mig at kunne tilbyde kunderne lige præcis det, de efterspørger”, siger David Elsass.

Internationalt går det også fremad for Deezer, der er til stede i 182 lande med over 1 milliard månedlige streams, mens over 5 millioner nu er betalende brugere. Mere end 30 % af alle smartphones i verden bliver brugt til at streame musik, og intet ser ud til, at denne udvikling skulle vende. I forlængelse af samarbejdet med 3, lanceres også et ny brugerflade i form af et ”news feed” på Deezer i stil med det, man ser på Facebook. Dette er i baseret på anbefalinger fra den danske redaktion, anbefalinger fra brugerens followers samt en mere intuitiv algoritme.

”I løbet af 2014 vil langt flere folk komme til at kende til Deezer i Danmark, ligesom vi er en af hovedspillerne i resten af verden. Det er en målsætning for os, og vi vil i løbet af relativt kort tid etablere os som den næststørste spiller på markedet i Danmark og Skandinavien. Men interessant nok er der ikke så langt op til toppen, da det vil spille en forskel for brugerne, at vi allerede nu er tjenesten med det største musikkatalog til streaming i forhold til vores konkurrenter”, forklarer Martin Møller fra Deezer om ambitionerne for 2014.


OM AFTALEN

  • For 59 kr. pr. måned får kunder hos 3 adgang til Deezer Premium+ i 6 måneder + den første måned gratis herefter er prisen 79 kr. pr. måned
  • Denne pris er 40 % eller 40 kr. lavere end andre musiktjenester
  • Med et Deezer Premium+ abonnement får man ubegrænset, reklamefri adgang til 30 mio. sange både online og offline
  • Tilbuddet gælder for alle kunder hos 3, dog ikke Oister- og Zenji-kunder
  • Deezer kan købes gennem 3 på 3.dk, i alle 3Butikker og gennem kundeservice

FAKTA OM DEEZER

  • Deezer vandt ”Best European Startups Emerce 2013”
  • Deezer har mere end 35 mio. brugere i verden
  • Deezer har mere end 5 mio. Betalende brugere i verden
  • Deezer har verdens største streaming-katalog med over 30 millioner numre tilgængeligt
  • Deezer har aftaler med +2.000 uafhængige og store labels fra hele verden
  • Deezer har et kæmpe udvalg af klassisk musik +2 millioner numre
  • Deezer har 1 milliard månedlige streams world wide
  • Den gennemsnitlige bruger af Deezer benytter tjenesten 60 timer om måneden
  • Den gennemsnitlige kundetilfredshed hos Deezer er på 90 %
  • Med Deezer kan du tage din musik offline og stadig lytte til den på din smartphone, tablet (op til tre mobile enheder) PC eller Mac
  • Deezer har ansat +50 musikredaktører, der som lokale musikeksperter fremhæver deres egne internationale og lokale favoritter
  • Deezer spiller sammen med alle Sonos-lydsystemer, så du nemt kan få trådløs musik i dit hjem


Om DeezerDeezer leverer et bredt udvalg af spændende og internationale musikoplevelser til mere end 35 millioner musikfans på tværs af 180 lande. Med 5 millioner abonnenter, +2,45 millioner Facebook-fans og mere end +100 millioner offentlig tilgængelige playlister giver Deezer sine fans mulighed for at nyde et ubegrænset musikkatalog på +30 millioner numre, konstant tilgængeligt på enhver enhed - smartphone, computer eller tablet. Deezer er dedikeret til at bringe musik til nyt publikum over hele verden.

Find Deezer herwww.deezer.com
m.deezer.com
blog.deezer.com
Facebook.com/deezer
Twitter: @Deezer


For yderligere information

DeezerMartin Møller, dansk musikredaktør og chef for Deezer Scandinavia, e-mail: scandinavia@deezer.com, mobil: 51 92 44 01

3Mette Christiansen, kommunikationskonsulent, 3 Danmark, e-mail: mette.christiansen@3.dk, mobil: 31 200 883

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Kategorier

  • tjenester, løsninger & samarbejder

3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Kombinationen af 3’s 3G-netværk og lynhurtige 4G-netværk, sikrer danskerne adgang til fremtidens netværk - i dag. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Israel og Macau og 4G-licenser i Danmark, Hongkong, Italien, Irland, Storbritannien, Sverige og Østrig. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Kontakt

3's pressetelefon

Pressekontakt 31 200 202

Kundeservice

Pressekontakt 70 313 313