Pressemeddelelse -

Oplev det uopdagede Mexico

Mexico er strøget op ad ranglisten, når danskerne søger efter eksotiske feriedestinationer og booker rejsen udenlands. Flere og flere drages af Mexicos vilde og farverige landskab, og søgedata fra Momondo viser, at efterspørgslen på Mexico er steget 19% procent det seneste år. Det er især populære byer som Cancun og Mexico City, som trækker danskerne oversøisk, men Mexico har meget andet i skufferne – og denne guide vil give et bud på 5 uopdagede perler, som vil fylde rygsækken med tonsvis af nye og unikke minder.

3 har samarbejdet med Momondo og giver her rejsetips til en rejse ind i det ægte Mexico, hvor et væld af forskellige etniske grupper sameksisterer, og 62 forskellige sprog tales. En rejse ind i en kultur sammensat af charme og gæstfrihed. Og nu bliver det endnu lettere at bevæge sig ind på uopdaget territorie med en online guide i hånden, da 3 har åbnet op for telefoni og roaming uden beregning i lige netop Mexico. Mexico er et ud af fire latinamerikanske lande, som er blevet føjet til 3’s produkt 3LikeHome, som nu inkluderer 57 lande.

Loreto, Baja California Sur – det nordlige Mexicoo

Loreto er en af Mexicos mest undervurderede perler. Her får du rig mulighed for at nyde ferien undervands i selskab med alverdens lokale havdyr. Tag mod Islas Coronado via båd, hvorfra du kan snorkle og nyde synet af de beskyttede øer fra vandet. Havområderne her er beskyttet mod industrielt fiskeri og forurening, så du er derfor sikret det klareste vand, når du i selskab med sæler og skildpadder svømmer rundt.

Funfact:
Hvalernes vandring er et af de naturfænomener, der hver år finder sted i Loreto.

3’s Rejsetip: Hvis du vil bruge din tid lidt fornuftigt under de varme himmelstrøg, så download appen, Save the ocean, på din iPhone og lær lidt om, hvordan du bevarer et sundt miljø og mindsker plastikforurening: https://itunes.apple.com/us/app/earth-save-the-ocean/id1181511211?mt=8
 


 

Sayulita, Nayarit – Mexico’s vestkyst

Hvis du er til surfing og store bølger, så kan du på kun 30 minutter køre fra den større og mere højrøstede by Puerto Vallarta til fiskerbyen Sayulita. Her kan du forkæle dig selv med tequila, fisketacos og paletas (mexicanske ispinde), der er bare nogle af de mange lokale lækkerier.

Funfact:
Besøg Marietas-øerne, hvor den ”usynlige” strand Playa Del Amour ligger. Den kan kun nås igennem en lang vandtunnel, der udmunder i havet. Der er knap to meters luft over vandoverfladen, så hvis du har mod på noget helt særligt, kan du svømme eller sejle i kajak gennem tunnelen.

3’s Rejsetip: En vigtig del af at rejse er at kunne kommunikere med folk omkring dig. Med appen ”translate and speak”, kan du nemt få en sludder med den lokale befolkning, uanset hvor du er i verden. Download appen til din iPhone her: https://itunes.apple.com/us/app/id804641004


Aculco, Mexico City

Et par timers kørsel fra Mexico City ligger den lille by Aculco, som er kendt for sine to vandfald, Cascada de La Concepcion og Tixhiñu. Et besøg her er ideelt for de aktive, da de to vandfald er ideelle til klatring og rappelling.

Men Aculco er også en gastronomisk højborg. Her kan du få fingrene i mælkeprodukter og kød, der lever op til landets høje standarder. Hjemmelavet is, lækre oste og fristende bagværk venter alt sammen på dig i byens smalle og rustikke gader.

Funfact:
Aculco er berømt for sin skønhed, og bugten er blevet kaldt et af de smukkeste steder i verden.

3’s Rejsetip:
Hvis du vil se billeder fra forskellige destinationer, inden du vælger dit rejsemål, så prøv at gå på instagram og #aculco, eller hvilken som helst by. Så kan du se hvor turister samt de lokale tjekker ind, og nærstudere billeder af naturen og attraktioner, og bliv guidet til at finde spændende, lokale steder at spise.

Isla Holbox, Yucatán - Det sydøstlige Mexico

Isla Holbox kan bedst beskrives som paradis på jord. Øen er separeret fra fastlandet af en lav lagune og er ligesom Cacun kendt for sine flamingoer. Så her er mulighed for tage mindeværdige billeder, som kan gøre dine venner derhjemme grønne af misundelse. Øen er kun 42 kvadratkilometer, og biler er et sjældent syn, da de fleste veje består af øens kridhvide sand.

Funfact:
Øen har kun et par tusinde indbyggere, så biler eller asfalterede veje findes simpelthen ikke. Al transport foregår til fods eller i små firehjulede golfvogne via ujævne sandede hjulspor.

3’s Rejsetip:
Med appen Touchnote kan du lave dine smukke billeder om til postkort og sende det til venner og familie derhjemme, så de kan dele dine oplevelser. Appen kan downloades til iPhone og Android her: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.touchnote.android&hl=en_GB


Playa Zipolite, Oaxaca, det sydlige Mexico

Her kan du komme helt ned i gear og nyde lyden af bølgerne langt væk fra hverdagens stress og jag. Stranden Playa Zipolite strækker sig over halvanden kilometer. Her står tiden stille, så der er rig mulighed for at få læst en god bog eller blot nyde landskabet.

Funfact:
Zipolite er en af Mexicos få nudiststrande, og området omkring den er hjemsted for rustikke hytter, campingområder og basale overnatningssteder.

3’s Rejsetip:
Hvis du vil undgå tunge bøger i tasken, så download appen Kindle, hvor dine bøger bliver digitale. Den fås til iPhone og Android her: https://itunes.apple.com/gb/app/kindle-read-books-ebooks-magazines/id302584613?mt=8

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 53 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor  AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

Kontakt

3's pressetelefon

Pressekontakt 31 200 202

Kundeservice

Pressekontakt 70 313 313

Relateret materiale