Pressemeddelelse -

Snoop Dogg: Ny frontfigur hos 3

Teleselskabet 3 har landet kontrakt med den internationale stjernerapper Snoop Dogg, som kommer til at spille en central rolle i selskabets nye reklameunivers. I de nye reklamefilm, instrueret af den kendte instruktør Niels Arden Oplev, møder danskerne igen 3’s populære Boston Terrier, der sammen med Snoop Dogg løfter sløret for en udvidelse af 3’s hidtil største satsning.

Det kræver store armbevægelser at skille sig ud på telemarkedet, der karakteriseres af slagtilbud og priskrig præsenteret i utallige kampagner og skiftende reklameuniverser. I kampen om kundernes opmærksomhed har 3 derfor indgået samarbejde med den verdenskendte musiker og producer Snoop Dogg.

”Med vores nye reklameunivers ønsker vi at sætte et solidt aftryk i danskernes bevidsthed. Vi har derfor kigget ud over Danmarks grænser og allieret os med en berømthed af international kaliber. Sammen med vores populære hund skal Snoop Dogg løfte vores brand til nye højder. Han er en kunstner med kant, der ikke er bange for at bryde grænser. Og det er vi som brand heller ikke,” fortæller Eri Tomi-Gottschau, marketingchef for privatmarkedet hos 3.

I det nye univers flankeres Snoop Dogg af 3’s Boston Terrier-hund, der tidligere har øget teleselskabets brandværdi.

”Efter vores mening er Snoop Dogg oplagt til at relancere vores populære hund, som sammen med sangskriveren og produceren Remee har vist sig at være de to reklameuniverser, som vores kunder har følt størst sympati for. Hunden udtrykker loyalitet og trofasthed og har en evne til at formidle vores produkter i øjenhøjde,” siger Eri Tomi-Gottschau og fremhæver, at det kreative miks af rapperen, hunden og hittet ”Who Am I (What’s My Name)” skal skabe opmærksomhed og genkendelighed i et marked, hvor det kan være svært for forbrugerne at skelne det ene teleselskab fra det andet.

Største satsning til dato

Det nye univers med Snoop Dogg i front skal danne rammen om 3LikeHome-konceptet, der er 3’s største satsning til dato. Med 3LikeHome kan 3’s kunder tale og bruge data, sms og mms på samme vilkår som i Danmark, når de rejser til store dele af Europa – uden, at det koster ekstra.

”3LikeHome er en kæmpe satsning, som heldigvis er blevet en indiskutabel succes blandt vores kunder. I et populært rejseland som fx England, viser trafiktal, at kundernes forbrug er steget med 5000 procent efter lanceringen af 3LikeHome. Derfor har vi tilstræbt at skabe et univers med en frontfigur med den portion storhed og international klasse, som vi i al beskedenhed mener, at konceptet fortjener”, siger Eri Tomi-Gottschau.

3LikeHome blev lanceret i marts i år med landende Hongkong, Irland, Italien, Storbritannien, Sverige og Østrig inkluderet. 3 udvider nu konceptet med fire centrale lande i Europa, nemlig Frankrig, Norge, Schweiz og Tyskland.

Kendt instruktør bag reklamefilm Også bag kameraet har 3 allieret sig med en af de helt store navne inden for dansk film. De nye reklamefilm er instrueret af Niels Arden Oplev, der er aktuel med filmen ”Kapgang”.

”Da vi først havde Snoop med på idéen om at introducere vores nye univers, gik vi på jagt efter en instruktør, der virkelig kunne løfte opgaven. Her var Niels Arden Oplev klart favoritten. Han er først og fremmest et af Danmarks helt store navne i øjeblikket, og derudover forstår han hele kulturen i Hollywood, hvor han bor og arbejder til daglig,” fortæller Eri Tomi-Gottschau.

Den første film er primært tænkt til de sociale medier, hvorimod den anden film vil blive vist på TV. Begge film kan ses fra den 22. september. Se filmen ”Travel Light” her: https://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=GIaJepVChbM

Det nye univers er udviklet i samarbejde med reklamebureauet Co+.

”Der var mange detaljer, der skulle gå op i en højere enhed inden for blot tre uger. Selv med god planlægning og det bedste team i L.A. og herhjemme skulle 3 være klar til at tage hurtige beslutninger helt frem til øjeblikket, hvor kameraerne snurrede. Til gengæld får 3 også nogle reklamer, der virkelig kommer til at skille sig ud,” fortæller Thomas Hedegaard, kontaktdirektør fra reklamebureauet Co+.

Yderligere information til medierne:

Tanja Krebsø, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: tanja.krebso@3.dk, mobil: 31 200 400.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 43 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af kinesiske CK-Hutchison (60%) og svenske Investor (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk

Kontakt

3's pressetelefon

Pressekontakt 31 200 202

Kundeservice

Pressekontakt 70 313 313

Relateret materiale