Pressemeddelelse -

Nyt energitilskud fik flyvende start

Med en måned på bagen har Energihjem.dk allerede forhåndsgodkendt for over en halv million kroner i tilskud.

”Ansøg om tilskud”-knappen bliver flittigt brugt, når Hr. og Fru Danmark energirenoverer. Også hos Energihjem.dk, der for nylig er begyndt at formidle energitilskud, oplever man stor interesse for de grønne tilskud, der blandt andet går til isolering, energivenlige vinduer og nye varmekilder. De mange ansøgninger tegner således et billede af, at det er blevet mere top of mind at skåne miljø OG pengepung, når boligen skal forbedres.

Energihjem.dk har allerede udbetalt tilskud til ansøgere fra hele landet, og intet mindre end 620.921 kroner venter i skrivende stund på at tikke ind på kontoen hos ansøgere, der lige nu er i gang med at renovere – i alt har de nemlig sparet 1.634.004 kWh.

Gennemsigtighed gør det let at søge

Steen Petersen fra Andkær ved Vejle er en af dem, der har fået penge for at optimere sin bolig. Ved at søge tilskud har han fået en håndsrækning på lidt over 9000 kroner til isolering af tag, mur og gulv på sin gård fra 1840:

”Da vi alligevel ville renovere, var det dejligt kunne søge tilskud på Energihjem.dk; der var intet hokus pokus, og processen var nem og gennemsigtig,” fortæller Steen Petersen, der i øvrigt var en af de allerførste til at få energitilskud igennem Energihjem.dk.

Og netop den simple proces gjorde, at han alene benyttede Energihjem.dk til sine tilskud – en service han også vil huske, hvis han en anden gang står over for at renovere.

Gratis tilbudsservice guider folk til flere penge

Men en simpel ansøgningsproces er måske ikke alene grunden til Energihjem.dks popularitet. Ifølge portalens kommunikationschef, Maria Carlsen, beror succesen også på en af portalens andre populære funktioner:

”Når vi som ’de nye i klassen’ oplever den succes, skyldes det måske, at vi har en af markedets højeste satser. Men samtidigt er vi i en unik position, fordi vi ’fanger’ bygherrerne i den indledende fase, hvor de overvejer at renovere og alligevel indhenter tilbud via Energihjem.dk og søstersiden 3byggetilbud.dks tilbudsservice,” forklarer hun med henvisning til portalens ”Få 3 uforpligtende tilbud”-koncept.

Og netop dette led i processen er ikke helt uvæsentligt; tilskuddet får man nemlig kun, hvis projektet er forhåndsgodkendt INDEN start. 

Fakta om energitilskud

  • Du kan få energitilskud til en række energiforbedringer, hvis du søger om godkendelse, INDEN projektet går i gang og materialer købes
  • Tilskuddet udbetales, efter at projektet er afsluttet, og dokumentation er indsendt
  • Tilskuddene eksisterer, fordi energiselskaberne ’opkøber’ energibesparelser
  • Energihjem.dk tager ikke administrationsgebyr og har en af markedets højeste satser på 0,38 øre per sparet kWh. Du kan se en liste over, hvad de forskellige selskaber udbetaler i energitilskud på http://www.energihjem.dk/energiselskaber-med-tilskud/  
  • Du kan ansøge og læse meget mere om energitilskuddet på www.energihjem.dk/tilskud/

Related links

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • energirenovering
  • energihjem.dk
  • energitilskud
  • tilskud til energirenovering
  • energiforbedring
  • vedligeholdelse

AB Gruppen A/S driver portalerne 3byggetilbud.dkEnergihjem.dkAndelsportal.dk og Ejerportal.dk,

Herigennem har AB Gruppen A/S siden år 2000 formidlet over 250.000 bygge- og renoveringsopgaver til et landsdækkende netværk af håndværkere fra private, virksomheder og boligforeninger.

Har du brug for en god historie, en case eller en ekspert på boligmarkedet, vil vi gerne hjælpe.

Relateret materiale