Skip to content
Oplev 2. verdenskrig fra nye højder på H2

News -

Oplev 2. verdenskrig fra nye højder på H2

Historien om 2. verdenskrig er blevet fortalt mange gange og på forskellige måder. Nu tager H2 krigen til helt nye højder i en to-timers dokumentar, WWII From Space, som via revolutionerende teknologi lader seerne opleve de dramatiske begivenheder - fra oven!

Ved hjælp af special effects og fantastisk satellitteknologi bringer WWII From Space en ny dimension til 2. verdenskrig. Programmet giver seerne en bedre forståelse af krigens afgørende slag ved at flyve gennem tid og rum og sætte begivenhederne ind i en global sammenhæng.

Den prisbelønnede dokumentar genskaber historiske øjeblikke, som umuligt kunne have været fanget på traditionel film, og udforsker 2. verdenskrigs politiske konfrontationer og angreb, bl.a. Pearl Harbor, D-dagen og Hiroshima. Medrivende computergrafik illustrerer de økonomiske og politiske aspekter af krigen og kaster lys over dens årsager og konsekvenser.

Seerne får også et indblik i USA's utrolige transformation fra verdens 19. største militærnation i 1939 - mindre end Portugal - til den førende atomsupermagt blot seks år senere. Hvordan skete dette, og hvilke begivenheder førte til det enorme skift i den internationale magtbalance?

Historieinteresserede vil sætte pris på den dybdegående analyse af krigen i en global kontekst, mens tech-fans vil blive blæst omkuld af de flotte special effects i denne to-timers dokumentar.

Med andre ord: Dette er 2. verdenskrig som du aldrig har oplevet den før!

WWII From Space har modtaget en prestigefyldt Emmy Award for sin unikke brug af 3D-grafik, kort og satellitbilleder. Dokumentaren har premiere på H2 onsdag d. 9. september kl. 21.00.

Topics

Categories

Bringing human stories to life!

A+E Networks UK er et programselskab med en portefølje af banebrydende faktuelle underholdningskanaler af høj kvalitet, som i Norden omfatter The HISTORY Channel, The HISTORY Channel HD, HISTORY2 og HISTORY2 HD. Kanalerne sender døgnet rundt, og alle programmer har danske undertekster. Selskabet, som er et joint-venture mellem amerikanske A+E Networks og britiske Sky, har kanaler i næsten 100 lande på tværs af Storbritannien, Skandinavien, Benelux, Øst- og Mellemeuropa, Afrika og Mellemøsten.

A+E Networks
1 Queen Caroline Street
W6 9DZ London
United Kingdom
Visit our other newsrooms