Nyhed -

Fantastisk flot Skraldiade-show, sjov skralderap, sanglege og skraldemusik

Fantastisk flot show, sjov skralderap, sanglege og skraldemusik - Reno optrådte LIVE i Kulturhuset!

Skraldiade-showet er målrettet børn i alderen 5-8 år. Derfor var børn fra AffaldPlus’ seks ejerkommuner: Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø og Vordingborg inviteret til at se og deltage i forestillingen i Ny Ridehus d. 2. oktober 2017.

Da børnene ankom til det store Skraldiade-show mødte de alle de andre ”Affaldsdetektiver” i foyer’en. Her var fest og glade dage og højt Skraldehumør.

Børnene havde klædt sig ud i forskellige skraldedragter og flere af dem havde taget skraldeinstrumenter med.

I stykket mødte de deres Skraldehelt Reno, Ligegyldia, Robert Rå og Dyret - LIVE!. Der blev først varmet op med en skralderap så børnene kom i den rette Skraldiade-stemning med skraldedans og sang.


Der var to forestillinger, så i alt 1.000 børn fik en STOR teateroplevelse.

Skraldiade-showet er højdepunktet på Skraldiaden – og det er en stor oplevelse for børnene. Alene det, at komme i teateret sammen med 500 andre børn og se, hvor mange ”Affaldsdetektiver”, der findes - det sætter stemningen i top!

I Skraldiade-forløbet har eleverne bl.a. arbejdet med affaldssortering hjemme på skolerne, og de har været på ekspedition i YderZonen.

Emner

  • Miljø, energi

Kontakt

Katja de May Weber

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder Kampagner, sociale medier, web 55750848

Niels Damgaard

Pressekontakt Kommuneservice- og kommunikationschef Interessevaretagelse 4054 5174