Nyhed -

Kom til fastelavnsworkshop hos AffaldPlus

Er du klar til at give de masseproducerede kostumer fra legetøjsforretningerne baghjul til dette års fastelavn? Og vil du gerne skille dig lidt ud? 

Så kom og lav dit eget kostume eller din egen maske ud af genbrugsmaterialer. Vi stiller materialer til rådighed, og PlusButikkens Bibi giver gode ideer til, hvordan du kan forvandle gammelt tøj, pap, liggeunderlag mm. til festlige fastelavnskostumer.

Workshoppen er for både børn og voksne (børn skal have mindst en voksen med). Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding (se længere nede). Der er ca. 30-40 pladser på workshoppen, og pladserne bliver fordelt efter 'først-til-mølle-princippet'.

Materialer
Vi arbejder med genbrugsmaterialer, og vores mål er at supplere med så få nye materialer som muligt. Vi stiller en lang række af genbrugsmaterialer til rådighed på workshoppen, men derudover opfordrer vi alle deltagere til selv at medbringe fx:

  • Gammelt tøj, stofrester eller andre materialer, du har lyst til at forvandle
  • Evt. symaskine med tilbehør (spoler m.m.)
  • Saks

  • Praktiske oplysninger

    Dato: Søndag d. 5. februar 2017 kl. 10.00-14.00

    Sted: Yderzonen, Elektrovej 2, 4700 Næstved

    Tilmelding: Skal ske via e-mail til cjv@affaldplus.dk

    Forplejning: Vi serverer vand/the/kaffe og en småkage. Det kan være en god ide at medbringe en madpakke - det er ikke muligt at købe mad på stedet.

    Har du spørgsmål til workshoppen, så kontakt Charlotte Juhl Vestergaard på cjv@affaldplus.dk eller på telefon 5575 0817.

    Kategorier

    • genbrug
    • affaldplus
    • børn
    • familie

    Kontakt

    Katja de May Weber

    Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder Kampagner, sociale medier, web 55750848

    Niels Damgaard

    Pressekontakt Kommuneservice- og kommunikationschef Interessevaretagelse 4054 5174

    Relaterede events