Nyhed -

Workshop i PlusButikken i Rønnede – styling - find din tøjstil

Vi kender vel alle til det at komme ind i en tøjbutik for at kigge efter nyt til garderoben. Vi synes, at vi ved, hvad vi skal se efter mht. farve, størrelse, længde og snit. Alligevel ender noget af det tøj vi køber desværre glemt og ubrugt i skabet, og der kan det hænge til den dag, hvor vi giver det videre eller i værste fald smider det ud.

På workshoppen vil du få en generel gennemgang af grundbegreberne i at klæde dig efter din kropstype, finde din personlige stil, og lære at bruge farver og accessories til at sætte kant og personlighed til stilen. Da workshoppen kun varer tre timer, kan vi ikke nå at give en fyldestgørende, individuel og personlig styling. Til gengæld får du nogle konkrete styling tips, som du kan bruge med det samme!

Det er gratis at deltage, og du tilmelder dig via mail til bro@affaldplus.dk

Workshoppen varer fra kl. 17.00 – 20.00 og vi serverer kaffe, the, vand og en sandwich undervejs.

Du skal ikke tage noget med – vi har fundet tøj frem fra PlusButikkernes tøjafdelinger, og der er mere hvor det kommer fra.

I løbet af de tre timer vil du få mulighed for selv at se, om du kan finde noget tøj i din stil i tøjafdelingen.

Vi ser frem til en hyggelig eftermiddag/aften med godt humør og masser af inspiration.

Har du spørgsmål om workshoppen, kan du kontakte Birgitte Rosenkilde på: bro@affaldplus.dk.

Emner

  • Miljø, energi

Kontakt

Katja de May Weber

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder Kampagner, sociale medier, web 55750848

Niels Damgaard

Pressekontakt Kommuneservice- og kommunikationschef Interessevaretagelse 4054 5174

Relaterede events