Pressemeddelelse -

aida introducerer Søholm Sonja 2019

aida introducerer nu Søholm Sonja 2019, et smukt blåt stentøjsstel med dybe rødder i den danske keramikhistorie.

Søholm Sonja 2019 er en opdateret relancering af det populære Sonja stel, som sidst i 1960'erne blev designet og sat i produktion hos Søholm Keramik på Bornholm og fik sit navn efter den folkekære tv-serie Sonja fra Saxogade. Det nye Sonja stel har afsæt i en af keramikkens storhedstider men er, med finesse og stor omhu og respekt for originalen, blevet opdateret og ført frem til 2019.

De originale linjer er bevarede, mens glasuren og de små detaljer er blevet opdateret og finjusteret. Glaseringen på Søholm Sonja 2019 changerer smukt i et væld af himmelblå nuancer, som leder tankerne mod den danske vinterhimmel og danner et betagende udtryk skabt til den nordiske borddækning anno 2019. Søholm Sonja 2019 er et moderne stentøjsstel med rod i 1960'erne og en af Danmarks gode gamle anerkendte keramikfabrikker.

Søholm Sonja 2019 består af middagstallerken, frokosttallerken, suppetallerken, skål, kop med underkop samt krus - og vil løbende blive udvidet med flere dele.

Vejledende priser fra 199,- til 299,- DKK for 2-pak.

aida Søholm udspringer fra den gamle bornholmske keramikfabrik Søholm, som blev grundlagt tilbage i 1835. Da fabrikken lukkede i 1996, købte aida de enorme arkiver af designs og know-how og erhvervede sig derved en enorm viden om stentøj samlet gennem generationers arbejde med det eftertragtede materiale. aida ser det i dag som en af sine fornemste opgaver at videreføre denne værdifulde danske designarv og lade det gode håndværk, historien og de mange mindeværdige designs leve videre.

Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 87490900 eller på www.aida.dk.

For yderligere presseinformation, fotos eller regi til styling og fotografering, kontakt Oxholm Communication på mobil 50591827 eller skriv til oxholmcommunication@gmail.com.

Emner

  • Detailhandel

aida er grundlagt i 1953 og er et dansk selskab, der globalt designer, udvikler og producerer design til hjemmet. Aida har et tæt samarbejde med nogle af de mest talentfulde danske designere og kunstnere og har forbindelser til producenter over hele verden, hvilket gør det muligt for at levere funktionelt og tidsløst design til overkommelige priser.

RAW - Crafted Concept har rødder i stentøjsfabrik Søholm, som blev grundlagt på Bornholm i 1835. RAW - Crafted Concept er et moderne livsstilsbrand skabt i samarbejde med livsstilsekspert, Christiane Schaumburg-Müller. Med sit skarpe blik for design, interiør og mode bidrager hun til udviklingen af RAW konceptet, som bærer præg af Christianes flair for lækkert design til gode priser.

Kontakt

Anna Margrethe Meier-Larsen

Pressekontakt Marketingchef +45 5338 1473