Nyhed -

Akademikerkampagnen hjælper virksomheder med at få digitale talenter

Mange danske virksomheder oplever mangel på medarbejdere med de rette IT-kompetencer. Akademikerkampagnen er gået i samarbejde med DI om at løse problemet.

IT-specialister er i høj kurs på arbejdsmarkedet. Digitale kompetencer er noget af det, som efterspørges allermest af virksomhederne rundt om i landet. Men de voksende behov gør det ikke nemmere for virksomhederne at skaffe medarbejdere med de nødvendige kompetencer.

Det skal der gøres noget ved. Danmarks vækst og velstand skal øges gennem ambitiøs udnyttelse af de digitale muligheder. Derfor har DI i foråret oprettet en såkaldt ”Task force” til at komme med løsninger på udfordringerne. Her har Akademikernekampagnen deltaget og bidraget med viden og know how om det akademiske arbejdsmarked og ikke mindst matchet mellem akademikere med IT-kompetencer og private virksomheder. Resultatet af ”Task forcen” kan bl.a. ses på et nyt site, hvor viden omkring de digitale talenter er blevet samlet.

Bygger bro til IT-specialister

Akademikerkampagnen er en vigtig partner for alle private virksomheder, som søger digitale talenter til deres forretning. Gennem længere tid har Akademikerkampagnen hjulpet med at bygge bro mellem nyuddannede akademikere med IT-kompetencer og virksomheder med digitale behov. De finder nemlig ikke altid hinanden af sig selv.

Det kan skyldes, at virksomhederne ligger et helt andet sted i landet, end hvor de nyuddannede bor. Andre gange kan det være fordi, at de nyuddannede har behov for hjælp til at sætte de rette ord på deres kompetenceprofil, når de skal imødekomme virksomhedernes til tider meget specialiserede IT-behov. Der kan være mange grunde til, at både de nyuddannede eller virksomhederne har brug for en hjælpende hånd for at kunne mødes. Mange af dem er kun mindre forhindringer, som Akademikerkampagnen kan hjælpe med at komme forbi gennem brobygning, dialog og uddannelsesvejledning over hele landet.

I det nye samarbejde med DI er Akademikerkampagnen blevet udnævnt som rekrutteringspartner af digitale talenter.

Læs mere om Akademikerkampagnen

Læs mere om DI’s fokus på digitale talenter og virksomhedernes efterspørgsel på IT-specialister

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • arbejdsmarked
  • beskæftigelse
  • akademikere

Kontakt

Lars Qvistgaard

Pressekontakt Akademikernes formand +45 21 47 26 86

Jens Alkjær

Pressekontakt Pressekonsulent +45 22 49 58 56