Nyhed -

Ledigheden falder men ikke nok

Antallet af bruttoledige faldt med 2600 personer i august måned, hvilket betyder ledighedsprocenten ender på 4,4 procent. Dagens tal er en god nyhed efter sidste måneds kraftige stigning hvor ledigheden steg med 5700 bruttoledige. Set over de seneste tre måneder er ledigheden dog steget med 3200 bruttoledige, men tallene er usædvanligt usikre da Danmarks Statistik har ændret deres opgørelsesmetode i sidste måned.

Det gennerelle billede af dansk økonomi er dog forsat et solidt opsving. Spørger man virksomhederne om deres forventninger til beskæftigelsen, så regner de i gennemsnit med at ansætte flere de kommende måneder ikke færre. Spørger man forbrugerne, så svarer de på samme måde, at de forventer faldende ledighed over de kommende 12 måneder.

Når det er sagt, så er det også blevet mere tydeligt, at det for nogle virksomheder er svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft ved de nuværende lave ledighedsniveauer. Særligt i byggeriet er det nu hver tredje virksomhed, der angiver at de har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft. Men det er også blevet sværere i industrien og i servicesektoren.

På baggrund af den solide vækst i dansk økonomi forventer vi, at fremgangen i beskæftigelsen fortsætter det kommende år, men i et lidt lavere tempo end sidste år. Det skyldes primært, at der allerede nu er tegn på flaskehalse i nogle brancher. Det lægger naturligt end dæmper på jobvæksten.

Emner

  • Økonomi, finans

Kontakt

Jesper Bjerrehuus

Pressekontakt Kommunikations- og pressechef 40 84 29 84