Mere benzin på vækstbålet fra regeringens skattereform

Regeringen er netop kommet med deres bud på en skattereform, der nu skal forhandles på plads over de kommende uger. Regningen for skattereformen løber op i 15 mia. kroner når den er fuldt indfaset. Der er med andre ord lagt op til en ret massiv finanspolitisk lempelse over de kommende år. I en periode, hvor dansk økonomi er i en højkonjunktur og væksten har kurs mod det højeste siden finanskrisen, er der ikke noget oplagt behov for at sætte gang i hjulene via skattelettelser. Ifølge regeringen vil skattereformen øge arbejdsudbuddet med 7.600 personer frem mod 2025, hvilket må siges at være ret begrænset givet tempoet på beskæftigelsesfremgangen i øjeblikket. Dermed risikerer regeringen at hælde benzin på vækstbålet på et tidspunkt hvor økonomien nærmere har brug for brandslukning.

Nedenfor ser vi nærmere på de enkelte tiltag.

Skattelettelser til alle i arbejde

Der er noget til alle i arbejde i skatteudspillet: loftet over beskæftigelsesfradraget fjernes gradvist fem mod 2023 og der indføres et ekstra jobfradrag til alle med en arbejdsindkomst over 174.000 kr., der gradvist aftrappes med indkomsten. Der er relativt stor forskel på skattebesparelsen i 2018 og når reformen er fuldt indfaset i 2023. Vi har regnet på begge dele nedenfor.

Fjernelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget vil udelukkende komme personer med en lønindkomst over 351.200 kr. til gavn. Dermed kan en person med en lønindkomst på 250.000 kr. se frem til en besparelse på et rundt nul i 2018, mens en person med en lønindkomst på 400.000 kr. vil spare omtrent 1.700 kr. og det samme vil en person med en lønindkomst på 700.000 kroner. Når loftet er helt fjernet i 2023 er der dog en væsentligt større skattebesparelse på 10.000 kroner til personen med den høje indkomst.

I den anden retning trækker regeringens forslag til et ekstra jobfradrag på maksimalt 17.500 kr., der gives til alle med en arbejdsindkomst over 174.000 kr. Jobfradraget aftrappes gradviser med 10 pct. af den del af arbejdsindkomsten, der overstiger 394.400 kr. I 2018 vil en person med en lønindkomst på 250.000 kr. få en skattebesparelse på 1.000 kr. men det vil stige til 4500 kr. i 2023. Personen med en lønindkomst på 700.000 kr. får ikke gavn af det ekstra jobfradag, mens en person med mellemindkomst på 400.000 kr. sparer 0 kr. i 2018 men 4.400 kr. i 2023.

Desuden fremrykkes den planlagt forhøjelse af topskattegrænsen til 2018, så topskattegrænsen i 2018 vil ligge 12.000 kr. højere. Det betyder en besparelse på 1.800 kr. i 2018 for vores person med 700.000 kr. i indkomst men på nul i 2023, hvor topskattegrænsen under alle omstændigheder stod til at blive hævet.

I kroner og ører er der ingen tvivl om, at den største lempelse af skatten er til dem med de højeste indkomster. Ser vi i stedet på lempelsen i pct. af lønindkomsten, så er fordelingen mere ligelig. Tjener man 250.000 kr. om året giver de to forslag ovenfor en samlet lempelse på 1,8 pct. af indkomsten, for en person med en lønindkomst på 400.000 kr. er det 1,6 pct. og tjener man 700.000 kr. er det 1,4 pct. når reformen er fuldt indfaset i 2023.

Omtrentlig skattebesparelse ved forskellige lønindkomster

Billigere biler og arbejdstelefon

Der er også gaver til dem, der er på udkig efter en ny bil eller får en telefon stillet til rådighed af deres arbejdsplads.

Som et led i skattereformen vil regeringen nemlig droppe det såkaldte knæk for registreringsafgiften, der i dag betyder, at man på til en værdi på 106.000 kr. skal betale en registreringsafgift på 105 pct. mens satsen stiger til 150 pct. for den del af værdien der overstiger 106.000 kr.

Den nye sats for alle biler bliver på 100 pct. og det giver en betydelig besparelse på registreringsafgiften på de dyrere biler. Den mest solgte bil herhjemme er fortsat en Peugeot 208 og der er faktisk ikke meget at hente i besparelse her, fordi man i forvejen betaler den lave afgift på 105 pct. Med en pris i omegnen af 150.000 kr. sparer man 5.000 kr. i afgift næste år. Der er mere grund til glæde, hvis man er på udkig efter de lidt dyrere biler fx en Nissan Qashqai til omtrent 379.000 kr. Her vil afgiften blive lettet med omtrent 16.000 kr. Det er dog biler i den helt dyre ende, der står til den største afgiftslettelse. På en Mercedes E-klasse til 750.000 kr. vil afgiften falde med ca. 110.000 kr.

Det er ikke første gang, at regeringen har lempet afgiften på biler. Så sent som sidste år hævede man knækket for den høje sats fra 84.600 kr. til 106.000 kr. og forrige år blev den høje afgift sat ned fra 180 pct. til 150 pct.

Dertil kommer at skatten på fri telefon afskaffes hvilket giver de heldige ejere af en arbejdsgiverbetalt telefon en årlig skattebesparelse på omtrent 1.200 kr.