Nyhed -

​Tilmelding til generalforsamling

Sidste frist for tilmelding til generalforsamlingen er fredag den 10. marts kl. 12.00. - Benyt linket herunder.

Tilmelding til årets generalforsamling.

Ønsker du at få tilsendt "Årsrapport 2016" som pdf-fil, kan du sende en mail til ledelsessekretariatet@al-bank.dk. Du skal blot oplyse aktionærnr., navn, adresse samt e-mail, så sender vi filen til dig efter den 27. februar. Skriv "Årsrapport" i emnefeltet på mailen.

På gensyn!

Generalforsamlingens dagsorden

  1. Valg af dirigent.
  2. Beretning om bankens virksomhed i det forløbne år.
  3. Forelæggelse af den reviderede årsrapport med revisionspåtegning, jf. vedtægternes § 21, stk. 2, og godkendelse heraf.
  4. Forslag om anvendelse af overskud inden for de i vedtægternes § 22 fastsatte rammer eller om dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.
  5. Behandling af fremkomne forslag*.
    5.1. Forslag fra bestyrelsen om ændring af bankens vedtægter
    Ændring af §§ 4, stk. 2 og 17, stk. 3:
    § 4, stk. 2 foreslås ændret således, at den eksisterende bemyndigelse for bestyrelsen til at udvide aktiekapitalen forlænges til 12. marts 2020.
    § 17, stk. 3 foreslås ændret således, at antallet af generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer fremover mindst kan være 4 og højst 9 medlemmer.

    Læs Skematisk oversigt over foreslåede vedtægtsændringer.

  6. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
    Forudsat at der sker vedtagelse af det under dagsordenspunkt 5.1. stillede forslag, foreslår en enig bestyrelse genvalg af

    Per Christensen (formand)
    Claus Jensen (næstformand)
    Mette Kindberg
    Lizette Risgaard
    Kim Lind Larsen
    Ole Wehlast
    Lars Andersen
    Torben Möger Pedersen

    og nyvalg af Advokat (H) Christian Riewe.

    Af bankens Årsrapport 2016 og bankens hjemmeside www.al-bank.dk fremgår yderligere informationer om bestyrelsesmedlemmerne og den foreslåede kandidat, deres kvalifikationer samt oplysninger om ledelseshverv i andre virksomheder.

    Læs information om de foreslåede kandidater, deres kvalifikationer samt oplysninger om ledelseshverv i andre virksomheder.

    Hvis det under dagsordenspunkt 5.1. fremsatte forslag ikke vedtages, foreslår en enig bestyrelse genvalg af:

    Per Christensen (formand)
    Claus Jensen (næstformand)
    Mette Kindberg
    Lizette Risgaard
    Kim Lind Larsen
    Ole Wehlast
    Lars Andersen
    Torben Möger Pedersen.

  7. Valg af revisor.

* I.h.t. § 16 stk. 2 i bankens vedtægter, er en beslutning om ændring af bankens vedtægter kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital (kvalificeret flertal).

Emner

  • Økonomi, finans

Kontakt

Jesper Bjerrehuus

Pressekontakt Kommunikations- og pressechef 40 84 29 84