Pressemeddelelse -

Skab digital tillid og værdi med MyData

Bruger din virksomhed eller organisation personlige data? Går du med en idé om, hvordan der kan skabes værdi af data, I eller andre har liggende?

Er du interesseret i at få et mere værdiskabende og helhedsorienteret perspektiv på arbejdet med personlig data end det, der lægges op til i persondataforordningen (GDPR)?

Så kom til MyData-workshop i Aarhus, torsdag den 23. november kl. 16.30-19.30 med efterfølgende netværk og spisning.

  • På workshoppen får du mulighed for at få input og sparring fra fagpersoner og erhvervsdrivende, der i flere år har arbejdet med at sætte individet i centrum i brugen af persondata, bl.a. under begrebet ’MyData’.
  • Ud over et indblik i MyData-tilgangen byder workshoppen på faciliteret co-creation og netværk mellem danske virksomheder og det internationale MyData-fællesskab.
  • Der vil desuden være demonstrationer.

Vær med i MyData-fællesskabet
MyData-fællesskabet består af virksomhedsrepræsentanter, offentlige aktører og forskere. Se erklæring om principper for MyData.

Workshoppen arrangeres af Alexandra Instituttet og InfinIT og er en del af et større arrangement for MyData-fællesskabet, der finder sted den 23. og 24. november i Aarhus.

Hvis du kender til MyData i forvejen eller kunne tænke dig at blive mere involveret, kan det også være relevant for dig at deltage i aktiviteterne den 24. november. Læs mere om indholdet i arrangementet her.

Arrangementet er gratis, og der er et begrænset antal pladser. Det finder sted hos INCUBA, Åbogade 15, 8200 Aarhus N.

Du kan se program og tilmelde dig her: http://www.infinit.dk/dk/arrangementer/mydata-workshop-dataanvendelse-med-individet-i-centrum.htm

Du kan læse mere om MyData i vores whitepaper "Skab digital tillid og værdi med MyData": https://alexandra.dk/sites/default/files/downloads/Alexandra_Instituttet_MyData2017_DK.pdf

Related links

Emner

  • Nye produkter, tjenester

Kategorier

  • security
  • digitalisering
  • big data
  • it-sikkerhed
  • software

100 specialister samlet under ét tag

Alexandra Instituttet er en almennyttig virksomhed, der arbejder med forskningsbaseret it-innovation. Sammen med offentlige og private virksomheder udvikler vi avancerede og innovative it-løsninger, der skaber vækst, effektive og sikre løsninger, samt nyskabende brugsoplevelser. Digitalisering er et væsentligt redskab til at opnå vækst og velfærd i samfundet. Med vores viden om software, interaktionsteknologi, mobile platforme, udviklingsmetoder, UX og samspillet mellem bruger, teknologi og forretning hjælper vi offentlige og private virksomheder med at udvikle innovative, it-baserede produkter og services – og med at opnå nye forretningsmæssige gevinster. Det giver vores samarbejdspartnere flere års forspring i forhold til deres konkurrenter.

Alexandra Instituttet har ca. 100 medarbejdere med forskellige baggrunde, der spænder over dataloger, arkitekter, antropologer, ingeniører, designere, forretningsudviklere mv. Vores tværfaglighed er en styrke, som vi udnytter til at skabe innovative løsninger for vores kunder og samarbejdspartnere baseret på en dyb forståelse af den brugsmæssige og forretningsmæssige kontekst. Vi er en del af det danske innovationssystem og er et af Danmarks otte GTS-institutter (Godkendt Teknologisk Service). Det betyder, at vi er godkendt af uddannelses- og forskningsministeren som et institut, der kan omsætte forskning til værdi.

Relateret materiale