Nyhed -

Bamser får smilet frem hos børn

Alm. Brand Fond har de seneste år givet støtte til Bamseprojektet, som idrætsforeningen i Københavns Brandvæsen står bag. Projektets formål er at hjælpe børn, som er blevet forbrændt, eller som har mistet en forælder af samme årsag.

Bamseprojektet er en blanding af et donationsprogram og frivilligt arbejde. Projektet samler også selv penge ind – bl.a. ved at sælge bamser ved arrangementer rundt om i landet.

Brandsårsramte børn fik en pause fra hverdagen

I efteråret var 18 brandsårsramte børn på en lejrtur, der var finansieret af Bamseprojektet. Turen gik til Billund, hvor børnene var en tur i Legoland og Lalandia sammen med frivillige brandmænd fra Københavns Brandvæsen og sygeplejesker fra Rigshospitalets Brandsårsafdeling.

Formålet med turen var helt enkelt at bringe smilet frem hos børnene og give dem en pause fra hverdagen sammen med andre børn med brandsår.

Derfor støtter vi Bamseprojektet

Kommunikationsdirektør Susanne Biltoft i Alm. Brand fortæller om baggrunden for, at Alm. Brand støtter Bamseprojektet:

- De frivillige brandmænd, reddere og sygeplejersker i Bamseprojektet gør et fantastisk arbejde for børnene. Vi vil gerne være med til at give gode oplevelser til brandsårsramte børn, og vi ved, at lejrturen gør en stor forskel for børnene. Turen får smilet frem hos børnene, fordi de får et frirum sammen med andre børn i samme situation.

Se mere om Bamseprojektet på Facebook

Emner

  • Økonomi, finans

Kategorier

  • alm. brand

Kontakt

Kristjan Jørgensen

Pressekontakt Presse- og Kommunikationschef Tlf.: 35 47 79 18

Christian Stokholm

Pressekontakt Presserådgiver Tlf.: 35474615