Pressemeddelelse -

Undgå dobbeltforsikring, når du lejer feriebil

Mange danskere risikerer at betale dobbelt for en forsikring, når de lejer bil på ferien. Ofte er selvrisiko på udlejningsbilen nemlig allerede dækket af rejseforsikringen.

Du står ved skranken hos biludlejningsselskabet i udlandet, og så kommer spørgsmålet: Vil du købe en ekstra forsikring til at dække selvrisikoen, hvis der sker skader på udlejningsbilen?

Inden du svarer, er det værd at tjekke din egen rejseforsikring først. Sker der ansvars- eller kaskoskader på bilen, er selvrisikoen nemlig ofte allerede dækket af rejseforsikringen. 

”Mange kender nok det, at de lader sig overtale ved skranken af den italienske biludlejer for en sikkerheds skyld. Men mange har faktisk allerede sikret sig mod selvrisiko ved billeje i udlandet igennem deres rejseforsikring. Det er ofte billigere, og så giver det god ro i maven at have styr på det inden afrejse,” lyder det fra Pia Holm Steffensen, der er privatdirektør i Alm. Brand.

Hos nogle selskaber er den en fast del af en samlet rejseforsikring. Hos Alm. Brand er selvrisikodækning af lejebil en ekstra forsikring, der kan tilvælges af dem, der har brug for netop den.

Tillægsdækningen Ingen selvrisiko på lejebilhos Alm. Brand dækker op til 15.000 kroner af selvrisikoen, hvis du har lavet en ansvars- eller kaskoskade på udlejningsbilen. Det gælder også lakskader og ridser. 

Emner

  • Biltrafik

Kategorier

  • forsikring
  • billeje
  • udlejningsbil
  • sommerferie
  • bilferie
  • alm. brand

Alm. Brand A/S Koncernen er en dansk, finansiel koncern bestående af et børsnoteret holdingselskab, hvorunder der er en række datterselskaber. Koncernen driver virksomhed inden for skadeforsikring, bankvirksomhed samt liv- og pensionsforsikring, ligesom der drives investeringsvirksomhed som led i den primære driftsaktivitet.

Kontakt

Kristjan Jørgensen

Pressekontakt Presse- og Kommunikationschef Tlf.: 35 47 79 18

Christian Stokholm

Pressekontakt Presserådgiver Tlf.: 35474615