Pressemeddelelse -

Stor ros til Edgy Veggie To Go kopperne på fødevaremesse i Stockholm

Det blev til en flot 2. plads i kategorien ”Most Innovative Product” til det nemme veganske måltid fra Mountainfield

De veganske måltidskopper fra Edgy Veggie fik en fornem placering som nr. 2 blandt 40 nominerede i kategorien som mest innovative produkt på Free From Functional Food Expo 2018 messen, der blev afholdt 16.-17. maj i Stockholm. Messen, der blev afholdt for 5. gang i år, fokuserer på fødevarer i ”fri for”-kategorien (glutenfri, sukkerfri, laktosefri, vegansk/vegetarisk mv.) og funktionelle fødevarer – begge produktkategorier er i stor vækst for øjeblikket.

Edgy Veggie To Go koppen er et nemt og nærende vegansk måltid af gode naturlige råvarer som er klar på et øjeblik. Der skal blot tilsættes kogende vand, røres rundt og efter 5 min. er måltidet klar. Serien består af de tre forskellige varianter: Chili sin Carne, Quinoa & Chickpea samt den helt nye Rice & Lentils.

”Vi er meget stolte over at få prisen som næstmest innovative produkt på Free From Food Expo messen”, siger direktør Katarina Furin, og fortsætter: ”Vores sunde og innovative produktlinje passer godt ind i den moderne forbrugers ønske om sunde og praktiske fødevarer”.

Foruden Edgy Veggie To Go kopperne tæller sortimentet også en række andre fødevarer hvor fokus ligeledes er på sunde og gode ingredienser:

Edgy Veggie Snacks: Snacks produkter baseret på hestebønner og grønne ærter, som er ristet i rapsolie. Disse snacks er naturligt rige på protein og fibre og har et fedtindhold på ca. 12 % og er derfor et sundt og godt alternativ til nødder og chips m.m. Findes i 4 lækre varianter.

Edgy Veggie Granola: En granola med havre og forskellige frø hvor der ikke er tilsat sukker og som indeholder næsten 20 % protein. Det tilsatte protein er et tekstureret hvedeprotein som desuden tilfører en god sprødhed til granolaen. En granola som skal prøves!

Edgy Veggie Original: Et tekstureret hvedeprotein til erstatning af kød. Findes både som granulat og i store flager og kan bruges i et utal af vegetariske og veganske retter. Opbevares ved stuetemperatur og har en lang holdbarhed. Dette hvedebaserede produkt har en helt neutral smag, og er desuden en god afveksling fra de mange sojabaserade produkter, som findes på markedet i dag. 

Related links

Emner

  • Fødevarer

Kategorier

  • edgy veggie
  • vegansk
  • vegetar
  • sundhed
  • vegetarisk
  • protein
  • mountainfield
  • fiberrig
  • proteinrig
  • fødevarer
  • plantebaseret
  • sund
  • snacks
  • snacking

Mountainfield arbejder indenfor fødevarebranchen med import, salg og distribution af fødevarer og ingredienser til den danske dagligvarehandel. Mountainfield markedsfører et antal varemærker, heriblandt Edgy Veggie, som er en serie af fødevarer med et godt næringsindhold, fremstillet af gode, naturlige ingredienser. Tanken bag produkterne er at gøre det nemt for forbrugeren at spise sundt hele dagen uden at det nødvendigvis skal kræve meget tid i køkkenet.

Mountainfield er en del af Alsiano der bl.a. formidler ingrediensløsninger til fødevareindustrien i Norden.

Kontakt

Dorthe Andersson

Pressekontakt Marketingkoordinator Alsiano, Mountainfield 45828222

Relateret materiale