Blogindlæg -

BETALER DINE KUNDER TIL TIDEN?

Som selvstændig er noget af det vigtigste at få sine velfortjente penge i kassen. For hvis kassen er tom, lukker virksomheden. Regnskabsprogrammet Dinero har i dette blogindlæg to simple og brugbare råd til, hvordan du får dine penge i kassen.

Som selvstændig håndværker har du selvfølgelig en travl hverdag. For du skal ikke kun levere høj service og gode løsninger til dine kunder. Med livet som selvstændig følger nemlig en lang række administrative byrder, som ikke er de sjoveste i verden, men som skal klares.

En af disse byrder er selvfølgelig at sørge for, at der bliver sendt regninger ud til kunderne, og at pengene kommer i kassen. Det er selvfølgelig en enormt vigtig opgave, for uden penge i kassen er der problemer i virksomheden. Derfor har Dinero samlet to simple og brugbare råd til, hvordan du får pengene i kassen og dermed forbedret din likviditet. For det værste i verden er at løbe ind i en dårlig betaler.

RÅD NUMMER 1: HOLD ØJE MED KUNDENS ØKONOMI

Det lyder måske helt vildt uoverskueligt og som noget, der kræver en lang videregående uddannelse i økonomi. Bare rolig. Dinero har gjort det nemt for dig med opfindelsen af vismarating.dk, som er en gratis service til dig. Her finder du samtlige cvr-numre i Danmark og økonomiske analyser af langt størstedelen af virksomhederne.

Lad os tage et eksempel:

Dinero Regnskab ApS har henvendt sig til dig med en opgave. Du siger ja tak til opgaven – men du ved ikke, om du skal kræve betaling på forhånd, eller om du uden problemer kan give kredit. Forståeligt nok – du har jo aldrig handlet med denne nye kunde før.

På vismarating.dk slår du nu Dinero Regnskab ApS op. Her får du en masse interessante oplysninger om din nye kunde. Du kan blandt andet se virksomhedens soliditetsgrad, afkastningsgrad, likviditetsgrad og regnskabsoplysninger for de tre seneste år. Alt sammen oplysninger som er med til at give et indblik i din kundes økonomi. Du kan nu med den nye viden beslutte, om du vil have pengene før udførslen af opgaven, eller om du vurderer, at du godt kan give virksomheden kredit.

MOBILEPAY SIKRER HURTIG BETALING

Med udbredelsen af smartphones er MobilePay i dag nærmest allemandseje. Det er den mest downloadede app i Danmark, og det skal du selvfølgelig benytte i din virksomhed.

MobilePay har den kæmpemæssige fordel, at det er nemt at betale, og at pengene overføres straks. Det er altså en fordel for din kunde og en fordel for dig. Derfor kan du med fordel benytte dig af et regnskabsprogram, som integrerer med MobilePay.

Når du bruger MobilePay-integrationen, vil der være et lille MobilePay-logo på din faktura. Når din kunde modtager din faktura, kan kunden trykke på logoet. Så åbner MobilePay-appen sig op, og den har allerede udfyldt beløb og modtageren af pengene – dig. Nu kan din kunde betale med et enkelt swipe.

Pengene lander straks på din konto, og din kunde slipper for at skulle jonglere med netbank, NemID og girokort/kontooplysninger for at betale din faktura. Det er altså nemmere for kunden at betale, og dermed får du sandsynligvis dine penge hurtigere.

Et generelt råd må være at gøre det så nemt som muligt for din kunde at betale pengene til dig. Jo nemmere det er, desto hurtigere får du betaling. Så kig din virksomhed godt efter i sømmene – måske er der steder, hvor du kan optimere.

Dette indlæg er skrevet af Dinero

Emner

  • Arbejdsliv

Kontakt

Anders Kondrup Risager

Pressekontakt 77347834