Fukushima skaber dilemma for Japans nabolande

Der går næppe en dag uden rapporter om nye problemer ved Japans ulykkesramte atomkraftværk i Fukushima. Disse rapporter læses også i nabolandene, men hidtil har Kina og Sydkorea umiddelbart reageret meget forskelligt.

Kina har grebet en god anledning til at vende brodden mod Japan og stiller helt forståeligt kritiske spørgsmål til, om Japan nu har styr på situationen. Mens Sydkorea bekymrer sig mere om eventuelle image-problemer for den hjemlige atomindustri og holder så lav profil, at det har givet anledning til indenlandsk kritik.

Men bag linjerne er situationen i begge lande mere speget.

- Det er det kinesiske udenrigsministerium, der har kritiseret og udtrykt chok over Japans manglende kontrol over Fukushima, særligt spørgsmålet om radioaktivt vand, der løber ud i Stillehavet. Disse udtalelser skal forstås som del af Kinas udenrigspolitik, der samtidig skal tilgodese nationalistiske (og anti-japanske) følelser i Kina, forklarer Lau Øfjord Blaxekjær, der er phd-forsker ved Københavns Universitet og i øjeblikket er gæsteforsker ved McGill-universitetet i Canada.

- Men i Kina er politiske og administrative spørgsmål meget adskilte, og det fører nogle gange til interessekonflikter mellem ministerier. Udenrigsministeriets udtalelser er sandsynligvis ikke koordineret med "China Atomic Energy Authority" under Industriministeriet. Her gør man nemlig meget ud af at fortælle både kinesere og omverden, at Kina har lært af noget af Fukushima, fortsætter Lau Øfjord Blaxekjær.

- Kina lukkede alle værker for inspektion umiddelbart efter Fukushima-ulykken, og man er netop blevet færdig med et dybdegående arbejde med at revidere en national a-krafts-sikkerhedsplan. Kina har på den baggrund igangsat en oplysningskampagne for øget a-kraft. Kina har 17 værker i gang og 28 planlagte, så det er vigtigt for Industriministeriet ikke at kritisere Japan og a-kraft alt for meget, men lægge vægt på at man har lært en masse og lavet de nødvendige ændringer og sikkerhedsplaner.

Dette dilemma eksisterer selvfølgelig også i Sydkorea, men her er styrkeforholdet ikke det samme som i Kina.

- I Korea er a-kraft en meget større industri end i Kina, hvilket kan forklare den mindre kritiske tilgang til Japans manglende kontrol. I Kina udgør a-kraft kun cirka to procent af elektriciteten, mens det i Korea udgør cirka 30 procent af kapaciteten og op til 45 procent af selve el-forbruget, forklarer Lau Øfjord Blaxekjær.

- Der er med andre ord meget større interesser på spil for regeringen i forhold til at beskytte a-kraft mod kritik. I følge nogle netmedier har den koreanske regering ligefrem beordret, at folk, der på internettet spreder falske rygter om faren ved for eksempel importerede radioaktive fisk, skal straffes hårdt, siger han.

Helt lammefromme er sydkoreanerne nu ikke. Så sent som i dag har sydkoreanske myndigheder i strid med internationale handelsaftaler forbudt import af fisk fra otte japanske amter omkring ulykkesstedet.