Pressemeddelelse -

ASICS REDEFINERER LANGDISTANCELØB MED LANCERINGEN AF DEN NYE ENERGIBESPARENDE SKO – METARIDE

I dag vendte ASICS hele løbeverdenen på hovedet med afsløringen af det helt nye koncept inden for løbeeffektivitet, METARIDE – en af ASICS’ vigtigste innovationer i de sidste 70 år. 

METARIDE blev udviklet i løbet af to år af et team af forskere og designere ved ASICS Institute of Sport Science (ISS) i Kobe i Japan, og den er skabt til at minimere bevægelse i det område, hvor der bruges mest energi, nemlig ankelleddet.

Det er videnskabeligt bevist, at skoen reducerer energitabet i ankelleddet med op til næsten en femtedel[1], og denne reduktion kan være revolutionerende for langdistanceløbere, der gerne vil nå deres fulde potentiale.

Nøglen til at skabe det mest effektive løb overhovedet var opdagelsen af den nye og revolutionerende GUIDESOLE-teknologi – en præcisionsformet buet sål, der flytter kropsvægten fremad og driver løberne videre, så skridtafviklingen føles nem og glidende.

Og resultatet? En energibesparende sko, der giver en helt ny løbeoplevelse, og som kan forbedre præstationen og beskyttelsen betydeligt, så løbere på alle niveauer kan løbe længere, end de troede var muligt.

METARIDE indeholder flere navnebeskyttede teknologier i et radikalt nyt design, der optimerer alle tre faser af løbecyklussen og skaber en helt ny slags løbesko. METARIDE er blevet sammenlignet med[2] konventionelle løbesko i videnskabelige test, og her er det blevet videnskabeligt dokumenteret, at METARIDE:

●Reducerer det samlede energitab i ankelleddet

●Bevarer stabiliteten, samtidig med at den giver uovertruffen slidstyrke, pasform og greb

●Giver en helt ny løbeoplevelse

Kenichi Harano, der er Executive Officer og Senior General Manager hos ISS, har udtalt, at METARIDE er banebrydende inden for langdistanceløb.

“METARIDE-konceptet og den nye GUIDESOLE-teknologi er fundamentalt anderledes end nogen anden sko, vi har lavet, eller som findes på markedet i dag. Vi så på løbeeffektiviteten med helt unikke ASICS-øjne for at skabe en helt ny ‘løbefornemmelse’, men samtidig holde vores løfte om præstation og beskyttelse.”

METARIDE er det ypperste inden for ASICS-innovation, og det er den første i ASICS’ nye energibesparende franchise, der vil gøre det samme koncept og de samme teknogier tilgængelige for flere løbere i forskellige prislag. Der lanceres en takedown-model til efteråret 2019.

Yasuhito Hirota, der er President og COO hos ASICS, siger, at METARIDE viser, hvor meget ASICS går op i at forbedre løbernes præstation ved hjælp af banebrydende produkter og services.

“Vi tror på, at denne nye teknologi har potentialet til at revolutionere langdistanceløb. Vores atleter og løbere har fortalt os, at METARIDE allerede ændrer den måde, de træner, løber og restituerer på. Dette er bare begyndelsen på en ny æra for ASICS med de bedste innovationer, der tiltrækker en ny generation af løbere.”

Løbere vil kunne teste den nye sko med den nye RunKeeper Win The Long Run-oplevelse. Du kan bl.a. bruge appen til at planlægge din træning, så du kan booste din løbeeffektivitet og udholdenhed. Og så indeholder den en række løbeplaner, der er designet til at øge din styrke og inspirere dig til at yde lidt ekstra for at nå den næste milepæl. Kommer snart i RunKeeper-appen.

METARIDE fås i et begrænset oplag i ASICS-butikker, ASICS online og udvalgte løbebutikker verden over fra den 28. februar.

TEKNOLOGIEN

Den nye METARIDE indeholder ikke mindre end seks navnebeskyttede teknologier og den nye cirkulære overdel:

●FlyteFoam: En let og holdbar mellemsål, der giver eminent støddæmpning og fornemmelse for underlaget

●FlyteFoam Propel: Mellemsål i skum, der forbedrer fornemmelsen for underlaget ved afsæt

●GEL i hælen: Stødabsorberende system, der giver en blødere landing

●GUIDESOLE[: Ny og let buet sål med stiv forfod, der reducerer bøjningen i anklen

●3D GUIDANCE LINE: Videreudviklet GUIDANCE LINE, der forskyder tyngdepunktet og forbedrer bensvinget

●GRIPSOLE: Ny ydersål i mesh, der giver forbedret greb og holdbarhed

●METACLUTCH: Optimeret ydre hælkappe, der giver en uovertruffen pasform og fleksibilitet

●RUND OVERDEL I STRIKMATERIALE: Overdel af strikmateriale, der giver god support og åndbarhed

Teknologierne arbejder sammen for at optimere effektiviteten i alle tre stadier af løbecyklussen, så du får en følelse af en nem og glidende bevægelse.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

[1] Kombineret reduktion af energitab ved støddæmpning og fremdrift sammenlignet med konventionelle sko i samme kategori. Researchen er udført af Progressive Sports Ltd ved University of Loughborough i Storbritannien i november 2018.

[2] Test udført af Progressive Sports Ltd på University of Loughborough i Storbritannien og ASICS Institute of Sports Science i Kobe i Japan i november 2018

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Anima Sana In Corpore Sano betyder “En sund sjæl i et sundt legeme” og er et gammelt latinsk ordsprog, som akronymet ASICS udspringer af, og det fundament, som brandet stadig hviler på. Virksomheden blev grundlagt af Kihachiro Onitsuka for mere end 60 år siden og er i dag en af de førende designere og producenter af løbesko og andet fodtøj, beklædning og tilbehør til sportsudøvere. Du kan læse mere på www.asics.com

Kontakt

Camilla Olsson

Pressekontakt Communications Executive

Relateret materiale