Pressemeddelelse -

LANCERING AF TRE REVOLUTIONERENDE SKO ASICS INNOVATION SUMMIT BLIVER VIRTUEL

ASICS har lanceret 3 revolutionerende nye sko for at styrke og beskytte sportsudøvere – METARACER avancerede konkurrencesko til lange distancer, METARISE volleyballsko og METASPRINT banesko uden pigge til topsprintere. Præcis som alle andre innovative produkter fra ASICS, er disse sko også udviklet til at hjælpe atleterne med at præstere mere og samtidig beskytte dem endnu bedre. Lige nu er den opløftende kraft ved bevægelse og sport vigtigere end nogensinde før. Verdenssundhedsorganisationen udtaler, at fysisk aktivitet er en vigtig måde, hvorpå mennesker kan håndtere de globale restriktioner, der gælder for bevægelse og påtvungen social afstand.

De tre nye sko vil blive lanceret i farveskalaen "Sunrise Red", som er et symbol på atleternes håb, passion og entusiasme og en hyldest til byen Tokyo. “De tre nye sko fortsætter de bedste ASICS' traditioner: de hjælper atleterne med at yde mere og beskytter dem samtidig” udtaler Kenichi Harano, direktør og ledende funktionschef hos ASICS Institute of Sport Science. “Innovation har været kernen i ASICS' dna siden 1949, hvor vores grundlægger Kihachiro Onitsuka konkluderede, at sport kunne hjælpe med at forandre børns liv i det krigshærgede Japan. Kihachiro Onitsuka mente, at sportens magt kunne hjælpe børn med at overvinde trængslerne og udfordringerne efter anden verdenskrig.

“ASICS har lige siden, uanset om det har været år med internationale elitesportskonkurrencer eller ej, konstant arbejdet for at udstyre atleter på alle niveauer med det udstyr, de skal bruge for at nå deres toppræstationer – og gøre det på en sikker måde. Det er ASICS' sande ånd.”

ASICS havde oprindelig planlagt at lancere de nye sko på et ASICS Innovation Summit i Tokyo, men har nu valgt at gøre brug af Virtual Reality til ASICS' første produktfremvisning i VR. Medier, atleter og kunder verden over kan opleve de tre nye sko personligt og helt tæt på – i det virtuelle innovationslaboratorium hos ASICS Institute of Sport Science (forskningsinstitut for sportsvidenskab). Instituttet er hjemsted for ASICS' innovation i Kobe, Japan, hvor videnskabsfolk, ingeniører og designere hele tiden arbejder for at udvikle teknologi, som hjælper atleterne med at yde det bedste de formår, på en sikker måde.

Se præsentationen her:

“Vi mener, at det mere end nogensinde før er yderst vigtigt at huske på den positive indflydelse sport har på den enkelte og på samfundet som helhed: motion virker opløftende på mennesker, så de får en sund sjæl i kraft af et sundt legeme. Og der er nok ikke nogen bedre måde at demonstrere ASICS' innovation på end ved at føre mennesker ind i et virtuelt innovationslaboratorium, som gør vores teknologi levende” udtaler Yasuhito Hirota, produktionsdirektør for ASICS.

Alle tre nye sko fås i en begrænset mængde i udvalgte ASICS-butikker, onlinebutikker og udvalgte løbebutikker. Først den længe ventede METARACER i Japan fra den 17. april og derefter på globalt plan fra den 26. juni. METASPRINT vil ligeledes blive lanceret fra den 17. april og METARISE fra den 12. juni.

BEMÆRK VEDRØRENDE COVID-19
Vi vægter vores atleters, kunders og medarbejderes helbred og trivsel meget højt, og besluttede for flere uger siden at lukke vores butikker og kontorer i berørte markeder rundt om i verden.

Medicinske fagfolk udtaler, at bevægelse og motion i den nuværende situation er meget vigtig for at sikre alles psykiske og fysiske trivsel. Det er grunden til, at ASICS for nylig lukkede op for adgangen til ASICS Studio at-home workout-appen for alle i den periode, denne vanskelige situation varer ved. Vi tror på sportens magt til at opløfte os alle, og i tider som disse er det vigtigere end nogen sinde før at hjælpe alle til at opnå en sund sjæl i et sundt legeme. Vi vil fortsætte med at gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe verden med at nå dette mål.

OM PRODUKTERNE

METARACER
METARACERer ASICS’ hidtil mest avancerede langdistance konkurrencesko, som er designet til at hjælpe atleter med at opnå topresultater. Skoen kombinerer vores revolutionerende GUIDESOLE-teknologi med en kulfiberplade, som giver løberne bedre stabilitet.

Skoen har en forbedret tåaffjedringsform, som reducerer belastningen på lægmusklerne med op til 20 %,[1] og dermed forbedrer energieffektiviteten. Skoen hjælper atleter med at undgå skader, takket være en let men støttende SPECIALKONSTRUERET netoverdel, som holder fødderne kølige i varmt og fugtigt vejr. Forskere hos ASICS har fundet ud af, at enhver grad lavere varme i en løbesko betyder en drastisk forbedring af atletens fysiske velbefindende.

FLYTEFOAM-teknologien i mellemsålen er let og giver både et blødere løb og forbedret respons. De fremragende materialer, der bruges i sålen – med ASICS-grip og WET GRIP RUBBER-skum – forbedrer grebet selv under våde løbebetingelser.

SRP: 200,00€

METARISE
Bedre springkraft, hurtige bevægelser i kontraspillet og stabilitet uden at miste kraft – dette er de helt unikke egenskaber ved indendørsskoen ASICS METARISE. Ved at kombinere FLYTEFOAM Propel-teknologien i mellemsålen med den vingeformede mellemfodsstøtte, kaldet RISETRUSS-teknologi, giver METARISE den angribende spillere den smule ekstra højde, der skal til for at kunne udføre det afgørende smash. Det buede hældesign støtter blød afvikling og afsæt til angrebet. Undersøgelser hos ASICS Institute of Sport Science har vist, at METARISE giver spillerne 3 % [2] ekstra springkraft – hvilket for atleter kan betyde en forskel på op til 2 cm højere spring.

SRP: 200,00€

METASPRINT
Sprintere har traditionelt sat deres lid til pigge for at få et godt greb. Sådan er det ikke mere. Med METASPRINT revolutionerer ASICS forestillingen om, hvordan en banesko skal se ud ved at udskifte piggene med en vaffelmønstret ydersål af kulfiber, som optimerer og forbedrer grebet og giver eksplosiv fart ved hvert skridt. METASPRINT er det ideelle valg for elite- og konkurrencesprintere. Da der ikke er pigge til at begrænse dine skridt, vil atleterne overføre ekstra kraft med hvert skridt og dermed øge farten – og ved korte distancer tæller hvert eneste millisekund[3].

Skoene har en helt fantastisk pasform takket være den sømløse netoverdel af STRETCH HL-O, som er ekstrem let og føles som et ekstra lag hud.

ASICS DYNAWRAP-teknologien – med støttende indlæg fra mellemsålen og tværs over svangen - holder foden sikkert på plads og giver øget stabilitet.

SRP: 300,00€

MEDIA ASSETS

YouTube

Bileder og film

Produktvideor:

MEDIAKONTAKT:

Lindsay Mandeville
PR Manager, ASICS Europe
Lindsay.mandeville@ASICS.COM

-----------------------------------------------------------

[1] Undersøgelse foretaget af ASICS Institute of Sport Science, Kobe, Japan, i januar 2020 om løbesko.

[2] Undersøgelser udført af ASICS Institute of Sport Science, Kobe, Japan, i september 2019 vedrørende volleyballsko viser en øget springhøjde på gennemsnitligt 3%.

[3] Undersøgelser udført af ASICS Institute of Sport Science, Kobe, Japan, i februar 2020 vedrørende traditionelle pigge viste, hvordan sprintere hvert sekund kunne skyde i gennemsnit 6,67cm længere frem, når de brugte METASPRINT, hvilket svarer til næsten fem hundrededele af et sekund [0.048 sekunder] over 100 m.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Anima Sana In Corpore Sano betyder “En sund sjæl i et sundt legeme” og er et gammelt latinsk ordsprog, som akronymet ASICS udspringer af, og det fundament, som brandet stadig hviler på. Virksomheden blev grundlagt af Kihachiro Onitsuka for mere end 60 år siden og er i dag en af de førende designere og producenter af løbesko og andet fodtøj, beklædning og tilbehør til sportsudøvere. Du kan læse mere på www.asics.com

Kontakt

Camilla Olsson

Pressekontakt Communications Executive

Relateret materiale