Pressemeddelelse -

Hvad er Online PR?

Online PR handler om at skabe opmærksomhed omkring en virksomhed og at sørge for, at det indtryk, andre får, stemmer overens med virksomhedens selvopfattelse. Ved at publicere indhold som er tilrettet en specifik målgruppe, er der mulighed for at skabe opmærksomhed omkring virksomhedens brand, generere trafik til websitet og at give andre medier (fx pressen) muligheden for at deltage i denne proces.

Hvad er forskellen mellem Online PR og Offline PR?

Online PR involverer aktiviteter, som er gearet mod at skabe opmærksomhed i medier og communities, der eksisterer på internettet og benytter sig af online kanaler. Dette inkluderer søgemaskiner, blogs, nyhedsmedier, fora, diskussionstråde, sociale netværk m.m.  Når man laver Online PR fokuserer man på at fortælle nyheder fra virksomheden, og hvad virksomheden kan byde på af produkter og services – typisk gennem oplysende artikler eller sjove vinkler. Man vil også typisk fokusere på, hvordan brandet opfattes og monitoreres.

Offline PR går, ligesom Online PR, også ud på at skabe opmærksomhed på virksomhedens brand – men de kanaler, man søger at ramme, er “offline” kanaler. Det kan være print, radio, tv, konferencer, events, messer m.m. Den tilgang, man har til Offline PR, er derfor anderledes. En forskel mellem de to er eksempelvis, den måde man tipper. Når man tipper en journalist, vil denne vurdere om nyheden af en reel værdi og/eller om nyheden eventuelt passer ind i de historier, journalisten har på bedding til at udgive. Man kan også tippe en blogger, men det kræver benarbejde. Hvis man ønsker at tippe en blogger, bør man sætte sig ind i det, vedkommende er optaget af for tiden, og komme med en vinkel, som kan uddybe bloggerens skriveri. Hvis der ikke er overskud til dette, kan man nøjes med at sende pressemeddelelsen ud via presseservices. En del bloggere henter materiale herfra, og man kan derfor opnå at pressemeddelelsen bliver brugt i blogs, og at det dermed skaber trafik til websitet.

Hvorfor er Online PR vigtigt?

Online PR er vigtigt, fordi det hjælper virksomheden med at blive synlig i søgemaskiner. Derudover vil det booste opmærksomhed omkring virksomheden i medierne, således at der er potentiale for at få opmærksomhed fra pressen, virksomhedens targeted målgruppe og at skabe mere trafik til websitet. Online PR er derfor den perfekte kombination af traditionelt pressearbejde og søgemaskineoptimering, som rammer den målgruppe, man ønsker at række ud til.

Online PR i pressemeddelelser

Online PR indgår som en del af virksomhedens markedsføringsstrategi, og er en del af linkbygningen og søgemaskineoptimering. Det første, man bør gøre, når man går i gang med Online PR for virksomheden, er at foretage en SEO-analyse for at bestemme, hvilke søgeord der er mest populære. Hvordan finder folk frem til websitet, og hvilke søgeord bruges typisk? Der bør også konkretiseres en strategi for søgeord. Når ordene er fundet, skal man bestræbe sig på at inkludere dem i pressemeddelelser, så de giver mening. Når man bruger presseservices, kan man benytte sig af deres værktøjer til SEO. Det er vigtigt at indsætte links i pressemeddelelser, da det skaber en større synlighed i søgemaskiner, og trafikken til websitet bliver optimeret i forhold til, hvordan man gerne vil have, at virksomheden skal opfattes. Derudover er det vigtigt at optimere løbende, således at de links, der indsættes, stemmer overens med de søgeord der er fundet frem til ved hjælp af SEO-analysen.

Når man indsætter links i pressemeddelelsen, forbedrer det placeringen på søgemaskinernes resultatliste. Dermed kan kunder nemmere finde frem til virksomheden, når de bruger søgemaskiner og søger inden for det område virksomheden beskæftiger sig med. Som tidligere nævnt, vil bloggere og journalister opfange pressemeddelelsen og bruge deres egen platform til at skrive om virksomheden – hvilket vil give mere omtale og trafik på sitet.

Online PR og sociale medier

En tilstedeværelse på sociale medier vil effektivisere virksomhedens Online PR. Men det kræver vedblivende aktivitet og tilgængeligt, som er vedkommende og åben. Sørg for at tænke på en social medie strategi når der overvejes Online PR. Dette vil tilgodese virksomhedens brand samtidig med, at det vil skabe endnu flere resultater og bedre ranking i søgemaskiner. På den måde kan det skabe mere trafik til websitet og booste brandet.

 

Emner

  • Webmedier

Kategorier

  • seo
  • søgemaskineoptimering
  • online pr

Atcore hjælper virksomheder med at maksimere effekten af deres online investeringer. Vi hjælper virksomheder med at tiltrække mest mulig relevant trafik, øge konverteringen til det der skaber værdi, og forlænge og øge kundelivstid og værdi. 

Kontakt

Sebastian Gullak

Pressekontakt CEO 60604060 Nyboligs iPhone App

Relateret materiale