Gå til indhold
Professor ved KU og medlem af Klimarådet Katherine Richardson, fortæller om teknologiens rolle i indfrielsen af FN's verdensmål
Professor ved KU og medlem af Klimarådet Katherine Richardson, fortæller om teknologiens rolle i indfrielsen af FN's verdensmål

Pressemeddelelse -

Teknologisk Topmøde: Gør Danmark til laboratorium for bæredygtige løsninger

Danmark bør sætte sig for at være en global frontløber for – og inspirationskilde til – bæredygtig udvikling. Ikke kun i form af at udvikle løsninger, der virker i Danmark. Eller ved at fokusere på at reducere vores nationale CO2-udslip. Men ved at blive et førende ”laboratorium” for udvikling af løsninger, der virker globalt.”

Det konkluderer seks førende teknologiledere fra universitets- og uddannelsessektoren, erhvervslivet samt tænketanksverdenen, der i sidste uge deltog i afslutningsdebatten på ATV’s topmøde. 

Bæredygtighed ses som en vigtig motor for Danmarks fremadrettede innovation og vækst, siger panelet:

  • professor på KU, Katherine Richardson
  • CTO i IBM Nordic, Brian Rasmussen
  • direktør i tænketanken Sustainia, Erik Rasmussen
  • direktør i Astra, Mikkel Bohm
  • professor på DTU, Michael Z. Hauschild
  • tidligere direktør for organisationen CLEAN, Carsten Orth Gaarn-Larsen

ATV’s Teknologiske Topmøde leverer dermed et kvalificeret bud på, hvordan regeringen kan kombinere de anbefalinger, den nu har fået fra Klimarådet samt det internationale ekspertpanel, der netop har offentliggjort sin granskning af Danmarks innovationssystem.

Mens Klimarådet konkluderer, at Danmark har penge og evner til at tage yderligere globalt ansvar og bør fokusere mere på at reducere udledninger uden for Danmarks grænser, anbefaler ekspertpanelet, at Danmark sætter mere strategisk retning på sin forskning for at styrke dansk innovation.

Ekspertpanelet fra Teknologisk Topmøde pegede på, at man bør kombinere disse anbefalinger i en strategisk satsning på at gøre Danmark til en førende, global udviklingshub for løsninger på FN’s 17 verdensmål.

Læs reportagen, og se videoer med oplægsholderne, her:

https://atv.dk/nyheder/nyhed/teknologisk-topmoede-goer-danmark-til-baeredygtigt-laboratorium

Udpluk af citater fra reportagen:

Hvis der er noget, vi har lært ved de 17 bæredygtighedsmål, så er det, at de har indflydelse på hinanden, siger Mikkel Bohm, direktør i Astra

I Danmark har vi en lang tradition for forskning og viden inden for grønne løsninger. Det her åbner muligheden for at gå ud også at lave forretning på det og samtidig være med til at løse nogle af verdens store problemer og hjælpe med at nå bæredygtighedsmålene”, siger professor Michael Z. Hauschild

Vi skal have politikerne med ind. Vi skal have akademikerne med ind. Vi skal have virksomhederne og kapitalen aktiveret, og vi skal også have forbrugerne aktiveret ift. en adfærdsændring”, siger Brian Rasmussen.

Vi kunne godt tænke os nogle endnu bedre formelle rammer inden for uddannelsessystemet, der understøtter undervisningen i bæredygtighed. Vi skal blive bedre til at se både dybt ned i fagene, men også på tværs af fagene”, siger Mikkel Bohm.

Jeg synes, at ATV’s konference virkeligt bragte os et skridt længere fra holdninger til handlingerATV repræsenterer en række af de kompetencer, som kan komme i spil her og kan virkelig hjælpe ved at være med til at definere, hvad teknologiens rolle og ansvar er”, siger Erik Rasmussen.

Det er også en anledning til at styrke, hvordan vi på universitetsniveau arbejder sammen, hvordan vi kan uddanne flere talenter, og hvordan vi kan få de bedste uddannelser op at køre. Der har både Danmark og Indien en masse at tilbyde hinanden”, siger Per Falholt.

Related links

Emner

Kategorier


ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. Akademiet arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science & Engineering-regioner i verden – til gavn for kommende generationer. For at gøre dette mål til virkelighed gennemfører ATV aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder og for samfundet. I kraft af sine 800 medlemmer har Akademiet særlige forudsætninger for, at anbefalinger og viden fra projekter bliver anvendt og implementeret i virksomhederne og vidensmiljøerne.

Kontakt

Troels Rud

Pressekontakt Kommunikationschef Kommunikation og presse +4551854250
Bjarke Wiegand

Bjarke Wiegand

Pressekontakt Chefkonsulent 31 64 11 05

Relateret materiale

Danmarks største teknologiske tænketank

ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. ATV arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science and Engineering-regioner i verden - til gavn for kommende generationer. For at gøre visionen til virkelighed gennemfører Akademiet projekter og aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder, universiteter og samfundet.

ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Frederiksholms Kanal 30, indgang A1, 1. sal
1220 København K
Danmark