Skip to main content

Audi har fokus på talent

Pressemeddelelse   •   Jan 19, 2016 14:22 CET

Hos Audi er talentudvikling en helt naturlig del af hverdagen. Mærket fokuserer i høj grad på at tiltrække, dyrke og videreudvikle talent internt gennem Audis uddannelsessystem, så man sikrer et højt uddannelsesniveau, hvad enten det gælder serviceteknikere, salgsrådgivere eller andre Audi medarbejdere, der er med til at give kunderne en god kvalitetsoplevelse. Men mærket tager også ansvar for at være med til at udvikle unge talenter inden for andre brancher.

Audi uddannelse

Vorsprung durch Technik er Audis DNA og indeholder et løfte om altid at tilbyde mærkets kunder de mest innovative teknologier og bedste løsninger. Direktør Lars Kornelius uddyber: ”Det gælder både vores biler og medarbejdernes måde at agere og tænke på, og derfor ønsker vi hos Audi i så høj udstrækning som muligt selv at uddanne vores fremtidige medarbejdere, så vi sikrer, at vi starter med de bedste talenter og ender ud med de bedste medarbejdere.

Audi lærlinge- og traineeuddannelser

Det første hold Audi lærlinge startede i september 2015, og Audi er dermed det første premiummærke i Danmark, der i så høj grad målretter uddannelsen af de unge talenter. En Audi lærling skruer kun på mærkets egne biler, også når de er på skole, og derfor bliver de i endnu højere grad specialiseret i Audi og kan yde den bedste service til mærkets kunder.

”I 2016 tager man endnu et skridt i denne retning”, fortæller Audis uddannelseschef Mike Larsen, ”idét Audi starter trainee-forløb op for to af vores nøglefunktioner – salgsrådgivere og servicerådgivere. Formålet er at skabe et fundament, som sikrer en grundig oplæring. Det er også vigtigt for Audi at få medarbejdere, der er oplært med mærkets værdier, så værdierne bliver en del af medarbejdernes naturlige adfærd.”

I maj starter det første hold salgsrådgiver-trainees. Dette for at sikre, at Audis kunder også i fremtiden vil blive rådgivet så godt som muligt i den vanskelige og vigtige beslutning, et bilkøb er i Danmark. Uddannelsen tager 18 måneder og består både af praktik, skole, webbaseret træning samt afsluttende eksamen.

Der er åbent for ansøgninger frem til den 7. februar, og man kan læse mere om trainee-forløbet og ansøgningsproceduren på http://sites.audi.dk/job-hos-audi-danmark/.

Første hold servicerådgiver-trainees starter forventeligt til efteråret 2016.

Før-leder-uddannelse

Audis før-leder-uddannelse er et andet eksempel på mærkets fokus på talent, og formålet er at sikre, at Audi har sin egen pulje af potentielle, kvalificerede ledere til at tage over, når der bliver brug for dem. En servicerådgiver, der havde gennemgået før-leder-uddannelsen, blev f.eks. servicechef hos en anden Audi-forhandler 3 måneder efter endt uddannelse, mens en salgsrådgiver er blevet salgschef 8 måneder efter, han gennemførte sin før-leder-uddannelse.

Samarbejde med morgendagens stjerner

Audi støtter ligeledes op om talenter uden for egne rækker. Audis marketingchef Christine Jelved uddyber: ”Den overordnede strategi for mærkets involvering er at hjælpe talent og dygtighed med at blive udfoldet ved hjælp af målrettet støtte til unge talenter, som forfølger deres vision på områder, der giver ny fremdrift.” På samme måde som Audi selv er en af de førende bilproducenter. Mærkets sponsorater inden for primært sport men også kultur og design er en integreret del af denne tilgang.

Eksempler på talenter eller talentprogrammer, som Audi støtter, er de unge motorsportstalenter Nicolaj Møller Madsen og Michala Åhlin-Kottulinsky, FC Barcelona sommerferie fodboldskole for børn 7-14 år, CBS Case Competition (en verdensomspændende case konkurrence for de studerende), Berlingske Talent 100 for unge erhvervstalenter, DANSK Design Talent m.fl.

Kontakt uddannelseschef Mike Larsen på mol@audi.dk for at høre mere om Audi uddannelser.

Kontakt marketingchef Christine Jelved på chj@audi.dk for at høre mere om de talenter/talentprogrammer, som Audi støtter.

_______________

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter