Gå til indhold
Audi Q2
Audi Q2

Pressemeddelelse -

Audi mest succesrige mærke med syv priser ved ”Auto Trophy 2016”

60.000 læsere af det tyske bilmagasin Auto Zeitung har endnu engang kåret Audi som det mest succesrige mærke ved ”Auto Trophy 2016”. I år gik priserne til modellerne Audi A1, Audi Q2, Audi Q5, Audi A5 Sportback og Audi Q7. Derudover fik premiummærket førstepladser i kategorierne ”Bedste design” og ”Bedste mærke”.

I forbindelse med ”Auto Trophy 2016” i Köln blev Audi igen mærket med de fleste priser, og i år modtog Audi flere priser end nogensinde før. Rupert Stadler, administrerende direktør hos AUDI AG: „Vi glæder os over det store antal priser. De er både en anerkendelse og samtidig en tilskyndelse til at gøre det endnu bedre for alle Audi medarbejderne. På grundlag af vores strategi ”Audi.Vorsprung.2025” vil vi gøre alt for at begejstre vores kunder med sportslige, emotionelle, effektive og mere og mere opkoblede biler.”

Dietmar Voggenreiter, som er AUDI AG’s øverste chef for salg og marketing, modtog priserne for ”Bedste mærke” samt priserne til Audi Q2 og Audi Q7. ”Resultatet af læsernes kåring bekræfter kundernes store interesse for vores to nyeste SUV'er. Efter Q7 i luksusklassen har vi med Q2 nu også sat nye standarder for opkoblingsmuligheder i city-SUV-klassen”, sagde Dietmar Voggenreiter. Marc Lichte, som er designchef hos AUDI AG, modtog prisen for ”Bedste design”.

I afstemningen fik Audi A1 29,6 % af læsernes stemmer i kategorien bybiler/små biler. Audi A5 Sportback blev nummer 1 i mellemklassen med 26,1 %. Når det gælder SUV’erne, imponerede hele tre forskellige Audi modeller: Audi Q2 blev nummer 1 med 28,1 % (SUV’er op til € 25.000), Audi Q5 blev nummer 1 med 28,2 % (SUV’er op til € 50.000), og Audi Q7 blev nummer 1 med 21 % (luksus-SUV'er internationalt). Derudover vandt Audi trofæerne for ”Bedste design” med 15,5 % og ”Bedste mærke” med 18 %.

Det er 29. gang, at det tyske bilmagasin Auto Zeitung uddeler ”Auto Trophy”. Næsten 60.000 læsere deltog i valget. Trofæet hører til de mest velrenommerede priser i bilbranchen og uddeles i 24 forskellige kategorier.

Se flere billeder:
https://www.audi-mediacenter.com/en/presskits
https://www.audi-mediacenter.com/en/photos

_______________

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 25 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark