Gå til indhold
Inclusion at Audi - Employees, managers, HR, Health management and Works Council work together to find the optimal deployment possibilities
Inclusion at Audi - Employees, managers, HR, Health management and Works Council work together to find the optimal deployment possibilities

Pressemeddelelse -

Audi modtager pris for integration af handikappede medarbejdere

AUDI AG er blevet tildelt ”Inklusionspreis der Wirtschaft 2016” i kategorien ”Koncern” for den forbilledlige integration af mennesker med helbredsmæssige udfordringer. På de tyske fabrikker i Ingolstadt og Neckarsulm beskæftiger koncernen ca. 3.100 svært handikappede mennesker – det svarer til ca. 5,8 % af alle medarbejdere.

Juryen begrundede blandt andet udmærkelsen af Audi med koncernens særlige fokus på fortsat beskæftigelse til mennesker med helbredsmæssige udfordringer. For at forankre inklusion på en vedvarende måde skoler bilproducenten sine ledere og fremmer i fællesskab med tillidsmandsapparatet bløde værdier som værdsættelse og kommunikation.

”Hver enkelt medarbejder bidrager til koncernens succes”, siger Audis personalechef Thomas Sigi. ”Det afgørende for os er at gøre brug af menneskerne dér, hvor de kan gøre bedst mulig brug af deres styrker.” Det gælder især, når man snakker inklusion: ”Mennesker med helbredsmæssige udfordringer åbner nye, uvante synsvinkler for os og styrker det kreative potentiale i deres teams”, understreger Thomas Sigi. ”Denne mangfoldighed er en berigelse for og en del af den diversitetskultur, som vi fremmer hos Audi.”

En fælles undersøgelse udarbejdet af Audi og universitetet i St. Gallen bekræfter succesen med dette integrationskoncept: Blandede teams med handikappede og ikke-handikappede medarbejdere genererer flere ideer og arbejder mere kreativt end homogene arbejdsgrupper. De centrale faktorer for en succesrig inklusion er især en værdsættende ledelsesform fra lederne samt et godt sammenhold i teamet. Disse ”bløde” faktorer har stor indvirkning på medarbejdernes tilfredshed og helbredstilstand. ”Med ergonomiske arbejdspladser skaber vi de nødvendige forudsætninger for integrationen af medarbejdere med arbejdsmæssige begrænsninger”, siger Hubert Waltl, som er øverste chef for produktion og logistik hos AUDI AG.

Audi har også integreret resultaterne fra St. Gallen-undersøgelsen i sine nye ledelsesværdier: Værdsættelse og respekt spiller her en afgørende rolle. På dette grundlag uddanner koncernen også sine ledere. De træner fx håndteringen af svært handikappede medarbejdere i konkrete scenarier og får mere sikkerhed i krævende ledelsessituationer.

”Inklusionspreis der Wirtschaft” anses som Tysklands mest velrenommerede udmærkelse på integrations- og inklusionsområderne. Der blev uddelt priser til virksomheder, som har udført eksemplariske projekter og aktioner i 2015 og 2016. Følgende tyske organisationer står blandt andre bag prisen: Bundesvereinigung Deutscher Arbeitgeberverbände, Bundesagentur für Arbeit, Charta der Vielfalt og Unternehmensforum.

Læs mere om Audis HR og organisation: https://www.audi-mediacenter.com/en/personnel-231

______________

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 25 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark