Gå til indhold
Audi Q2 deep learning concept , model car on a scale of 1 to 8
Audi Q2 deep learning concept , model car on a scale of 1 to 8

Pressemeddelelse -

Audi præsenterer automatisk intelligent parkering

NIPS (Conference and Workshop on Neural Information Processing Systems) er en af de vigtigste fagkonferencer for kunstig intelligens i verden, og hvert år præsenteres nyheder inden for områderne machine learning og computational neuroscience. Audi var for første gang repræsenteret med et udstillingsobjekt på konferencen. I Barcelona viste premiumproducenten i begyndelsen af december 2016 i modelmålestok, hvordan en bil udvikler intelligente parkeringsstrategier.

Selvlærende systemer er en vigtig teknologi til selvkørende biler. Derfor har Audi allerede opbygget stor knowhow inden for machine learning. Koncernen var som den eneste bilproducent repræsenteret på NIPS med en messestand og et udstillingsobjekt. En modelbil i målestoksforhold 1:8 – ”Audi Q2 deep learning concept” – demonstrerede en intelligent parkeringsmanøvre. På et område på 3 x 3 meter søgte den efter og fandt selv en egnet parkeringsbås i form af en metalramme og parkerer i båsen.

Sensorerne i ”Audi Q2 deep learning concept” består af to monokameraer, som er rettet fremad og bagud, samt ti ultralydssensorer helt vejen rundt om modelbilen. En central computer i bilen omdanner deres signaler til styresignaler til styretøjet og elmotoren. På kørearealet beregner modelbilen som et første trin sin relative position i forhold til parkeringspladsen. Så snart den har registreret den, beregner den, hvordan den kommer sikkert hen til destinationen. I den forbindelse manøvrerer modelbilen, den styrer og kører enten frem eller tilbage afhængigt af situationen.

Evnen til at parkere får modelbilen via deep reinforcement learning. Her lærer systemet ved hjælp af forsøg og fejl. I starten vælger bilen sin kørselsretning ud fra tilfældighedsprincippet. En algoritme registrerer selvstændigt de succesrige handlinger og finpudser på den måde hele tiden parkeringsstrategien mere og mere. Og efterfølgende kan systemet også løse vanskelige opgaver automatisk.

”Audi Q2 deep learning concept” er et forudviklingsprojekt fra Audi Electronics Venture (AEV), som er et datterselskab til AUDI AG med hovedsæde i Gaimersheim i nærheden af Ingolstadt. I næste trin overfører udviklerne processen vedr. parkeringspladssøgning til en rigtig bil.

Audis globale netværk omfatter ud over forskningsinstitutioner også virksomheder fra hot spots i Silicon Valley (USA), i Europa og Israel. Premiumproducenten arbejder eksempelvis sammen med MobilEye, som er den førende virksomhed på verdensplan inden for billedgenkendelse. I forbindelse med dette samarbejde har de to partnere blandt andet udviklet en software til områderegistrering, som er baseret på deep learning. Audi vil i 2017 for første gang anvende den i den centrale førerassistentstyreenhed (zFAS) i den nye generation af Audi A8. En vigtig udviklingspartner i forbindelse med zFAS har været NVIDIA, som er førende på området for hardwaresystemer med tilhørende udviklingsomgivelser. Med disse tekniske løsninger vil kunden kunne køre fuldautomatisk i køsituationer, og bilen vil kunne parkere selv.

Med den stigende integrationsgrad af komponenter med kunstig intelligens vil Audi intensivere samarbejdet med partnere fra hightechindustrien yderligere. Forskellige former for kunstig intelligens vil være særligt vigtige til krævende situationer som eksempelvis bykørsel. På den måde kan selvkørende biler vurdere deres komplekse omgivelser korrekt og udføre de tilsvarende køremanøvrer.

Se video om Audi og kunstig intelligens i biler med Audi Q2 deep learning concept:

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 25 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark