Gå til indhold
Audi R8 er ”2016 World Performance Car”

Pressemeddelelse -

Audi R8 er ”2016 World Performance Car”

Audis R8 Coupé* løb med titlen som “2016 World Performance Car” til årets World Car Awards, der fandt sted under New York Auto Show. Modellen er hermed den mest vindende i showets historie.

Med i alt fire priser er Audi R8 den mest succesfulde model i prisshowets historie. Dens forgænger har allerede høstet to ”World Performance Car”-priser og en ”World Car Design of the Year”-pris i den prestigefyldte konkurrence. 

”Med sit unikke design, sin køredynamik og tætte forbindelse til racerløb, er R8 ét af vores stærkeste kort og flagskibet hos Audi Sport. Den nye R8 vil fortsætte succeshistorien og yderligere accelerere vækststrategien hos Audi Sport”, udtaler Dietmar Voggenreiter, bestyrelsesmedlem for Salg og Marketing hos AUDI AG.

Audi R8 Coupé står for endnu bedre præstationer end nogen anden produktionsmodel fra Audi. V10-centermotoren og en nyudviklet quattro-drivlinje sikrer ekstraordinære køreegenskaber. Med 610 hk når den fra 0 til 100 km på kun 3,2 sekunder og har en tophastighed på 330 km/t.

Genetikken hos Audi R8 indeholder know-how fra brandets mange racerløbssejre: Sportsversionen, R8 LMS, har vundet Le Mans 13 gange siden 2000, og bidraget med yderligere syv sejre i 24 timers-løb siden 2009.

Forbrug for den ovennævnte model:
Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 8,1-8,8**
CO2-emission ved blandet kørsel i g/km: 287-272**

**Både brændstofforbrug og CO2-emission afhænger af dæk- og hjulvalg såvel som kombination af motor og gearkasse.

Læs mere om Audi R8 Coupé her

_______________

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Relateret materiale

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark