Skip to main content

Audi tilfreds med eSport satsning - Astralis har lagt stærkt ud i 2017

Pressemeddelelse   •   Mar 17, 2017 08:00 CET

Astralis vinder IEM i Katowice med Audi på sidelinjen

Meget er sket, siden Audi Danmark indgik en aftale med Astralis i starten af året. eSport er for alvor kommet på landkortet i Danmark, og de fem talentfulde danske drenge fra Astralis, som desuden kan pryde sig med titlen som verdens bedste Counter-Strike hold, har ryddet bordet i to ud af tre mulige turneringer. Astralis har i 2017 vundet over 4 mio. kr. i præmiepenge, haft over 5 mio. seere til deres kampe samt været på farten for at spille i over 30 dage.

Marketingchef for Audi Danmark, Christian Weiglin Thorn, udtaler: ”Audi har et stærkt digitalt fokus, og samtidig er eSport en utrolig spændende og hurtigt udviklende industri, hvor vi har mulighed for at komme i kontakt med et yngre publikum, der ligger uden for vores normale kernemålgruppe. Den kommende generation af Audi købere. Timingen er ligeledes perfekt, idet Audi fornylig har lanceret en ny bilmodel, Audi Q2, med kampagnen #untaggable, der henvender sig til den yngre målgruppe. eSport er for os ligeledes #untaggable, og vi ser derfor et rigtig godt match mellem vores Q2 #untaggable kampagne og samarbejdet med Astralis. At Astralis intense og seriøse arbejde bærer frugt og hæder lige nu er en kæmpe bonus for samarbejdet.”

Med mere end 350 mio. fans verden over er eSport globalt den hurtigst voksende sport, og gennem partnerskabet med Astralis har Audi taget en unik position inden for eSport. At eSport er stort og partnerskabet interessant, vidner massiv medieomtale i over 30 lande om. Audi Danmark har sammen med RFRSH Entertainment produceret en film, der yderligere understreger samarbejdet men derudover også viser nogle af de seneste højdepunkter fra Astralis' præstationer samt lægger op til den fortsatte diskussion af, hvorvidt eSport er en sport eller leg, og hvorvidt deltagerne er seriøse atleter eller bare unge mennesker, der spiller computer.

Se med her: https://audi.23video.com/audi-q2-x-astralis-untaggable

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 25 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter