Gå til indhold
Det Kongelige Teater lancerer ny mini-dokumentarserie

Pressemeddelelse -

Det Kongelige Teater lancerer ny mini-dokumentarserie

I maj måned var Det Kongelige Teater i samarbejde med Audi Danmark på Pop Up Tour rundt i Danmark, og i dag udkommer så en mini-dokumentarserie på fire afsnit om touren.

Dokumentaren Det Kongelige Teater på Pop Up Tour følger fem kapelmusikere og to operasangere, som er rejst ud i landet – langt fra de store scener, for at udfordre sig selv og kunsten ved at spille en række intime koncerter på steder, der aldrig har haft besøg af opera og klassisk musik. Det giver en række underholdende udfordringer for kunstnerne, som må forholde sig impulsivt til både rum og publikum.

I dokumentaren fortæller musikerne og sangerne, hvordan de begyndte at spille musik, og om hvilken betydning omgivelserne og publikum har for den enkelte optræden. I dokumentaren får man publikums spontane reaktion på koncerterne, og reaktionerne spænder fra bevægelse til grin og skepsis.

Serien er på fire afsnit, der hver varer 8-11 minutter, og de viser seks vidt forskellige koncerter, fra da Det Kongelige Teater spillede på Hanstholm Fiskeauktion, Thise Mejeri, Vadehavscentret, Kvickly i Ribe, Onkologisk afdeling på Odense Universitetshospital og Fair Fitness i Sorø.

”Vi er alle danskeres nationalscene, og med denne Pop Up Tour har vi nået hjørner af Danmark, vi ellers aldrig kommer ud til med rigtige koncerter. Det har givet os mulighed for at få nogle spontane og anderledes reaktioner på vores kunst. Når vi også vælger at lave en mini-dokumentar, er det, fordi vi ønsker at være i dialog med danskerne omkring klassisk kunst. Det kan vi bl.a. igennem streaming på vores digitale kanaler, hvor vi både kan underholde, informere og interagere med danskerne uden at være begrænsede af vores muligheder for at være fysisk tilstede.” siger Magnus Restofte, kommunikationsdirektør, Det Kongelige Teater.

Hele projektet omkring touren og mini-dokumentarerne er lavet i samarbejde med Audi Danmark. Morten Friis-Olsen, der er ansvarlig for Audi Danmarks del af samarbejdet, fortæller: ”Idéen med Pop Up Touren er at give danskerne en fortælling om mobilitet, rejsen og de store oplevelser ude i Danmark gennem scenekunsten og kulturoplevelsen, og samarbejdet med Det Kongelige Teater giver netop denne mulighed. Hvis man ser på et område som musik, sang og teater, som man forbinder med Det Kongelige Teater, falder det fint i tråd med Audis DNA og vision om kvalitetsprodukter og -oplevelser inden for akustik og lyd. Deraf navnet Audi, som betyder ’hør’ på latin.”

De fire afsnit af Det Kongelige Teater på Pop Up Tour kan streames på www.kglteater.dk/kgl/popup

Dokumentaren er produceret af Stig Reinecke, som står bag en lang række reportager og fakta tv-serier herunder: "Med kniven for struben"(TV3), "Stjernerne på slottet"(TV2) og Temalørdage.

Medvirkende:
Beate Mordal
Marie Holzegel Otte
Claudio Flückiger
Jacob Dam Fredens
Palle Knudsen
John Kruse
Joakim Dam Thomsen

Related links

Emner

Kategorier


__________________________________________________________________________________________

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive og progressive premiumbrand.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark