Gå til indhold
Fem stjerner til Audi Q7 i Euro NCAP-crashtest

Pressemeddelelse -

Fem stjerner til Audi Q7 i Euro NCAP-crashtest

  • Topkarakter for aktiv og passiv sikkerhed
  • Audi pre sense city med nødbremsefunktion er standardudstyr
  • Fremragende beskyttelse af børn

Euro NCAP giver den nye Audi Q7 topkarakteren fem stjerner for sikkerheden. Resultaterne for beskyttelse af voksne personer i bilen i tilfælde af en frontal- og sidekollision, for fodgængerbeskyttelse samt for beskyttelse af børn gør den aktuelle Audi Q7 til en af de sikreste biler i klassen.

Testerne giver den nye Audi Q7 topkarakteren fem stjerner for sikkerheden. Ud over føreren og forsædepassageren er bagsædepassagererne i Audi Q7 også beskyttet på fremragende vis, hvilket fremgår af resultatet for bagsædepassagererne i frontalkollisionen. Bilen byder også på masser af plads og høj sikkerhed for børn. Eksempelvis er det muligt at montere op til seks børnesæder i SUV'en. De rummelige pladsforhold gør monteringen nem og komfortabel. Enkeltsæderne på tredje sæderække (ekstraudstyr) er anvendelige uden begrænsninger og er samtidig også godkendt som børnesæder fra ECE-gruppe III til børn med en vægt på op til 36 kg.

Modellen er blevet tildelt specialprisen "Euro NCAP advanced" for bremseassistenten mod følgekollision samt for Audi pre sense basic, som i farlige situationer strammer selen før en kollision samt lukker ruder og soltag. Bremseassistenten mod følgekollision reducerer i tilfælde af en ulykke faren for, at bilen skrider ud, og faren for yderligere kollisioner ved automatisk at indlede en opbremsning af bilen. Begge systemer er standardudstyr i Q7.

Ud over de tiltag, som vurderes af institutionen, har den integrerede sikkerhed højeste prioritet hos Audi. Et centralt element i Audi Q7 er det standardmonterede assistentsystem Audi pre sense city – en forudseende advarsels- og nødbremsefunktion til undgåelse af ulykker og til beskyttelse af fodgængere. I hastighedsområdet op til 85 km/t overvåger systemet vejen med henblik på andre trafikanter. Hvis der er fare for en kollision, advarer det føreren trinvist: advarsel, advarselsryk og automatisk nødopbremsning.

Hvis det er nødvendigt, indleder det i sidste ende en katastrofeopbremsning. På den måde kan ulykker ved hastigheder op til 40 km/t helt undgås – inden for systemets grænser. Ved højere hastigheder (op til 85 km/t) advares føreren. Ved hjælp af bremseindgreb nedsætter Audi pre sense city desuden kollisionshastigheden og dermed følgerne af en ulykke.

Af andre nye assistentsystemer, som gør Audi Q7 endnu mere sikker i trafikken, kan nævnes undvigeassistenten, drejeassistenten og udstigningsadvarslen. Mens undvigeassistenten hjælper føreren med at køre uden om en forhindring for at undgå en ulykke, overvåger drejeassistenten de modkørende trafikanter, når man skal dreje til venstre med lav hastighed. I en farlig situation bremser systemet Q7 ned til stilstand og forhindrer dermed, at man drejer, hvis der kommer modkørende køretøjer. Udstigningsadvarslen advarer til gengæld personerne i bilen med rødt oplysende lysdioder mod at åbne dørene, hvis der nærmer sig cyklister eller andre trafikanter bagfra.

New Car Assessment Program (NCAP), som blev grundlagt i 1997, undersøger nye bilmodellers præstationer inden for kollisionssikkerhed. I 2015 har konsortiet skærpet kravene til front- og sidekollisionstesterne for at kunne gengive virkelighedsnære ulykkesbetingelser endnu bedre.

Flere informationer:
http://www.euroncap.com
https://www.audi-mediacenter.com/en/lighter-more-efficient-and-full-of-high-tech-the-new-audi-q7-2486/driver-assistance-systems-2551

_______________

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Skandinavisk Motor Co. A/S, som udgør importdivisionen i Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark