Gå til indhold
Konkurrencedygtig pris på Audi Q5

Pressemeddelelse -

Konkurrencedygtig pris på Audi Q5

Audi Danmark er nu klar med en pris på den opgraderede Audi Q5. I Danmark er Q5 til dato den Q-model, der kører flest rundt af på de danske veje, og nu er den populære model opgraderet med bl.a. et skarpere og mere markant Q-design, nyt infotainmentsystem og ikke mindst en verdensnyhed i baglygter med digital OLED-teknologi. Den første motorvariant, der lanceres i Danmark, er Audi Q5 Prestige 40 TDI quattro S tronic til en listepris på 659.990 kr.

Mere standardudstyr

Den opgraderede Q5 har udover ny avanceret teknologi også fået udvidet niveauet af standardudstyr i forhold til den udgående model. Af tilføjelser kan bl.a. nævnes: Assistentpakke med adaptiv fartpilot og active lane assist, parkeringshjælp plus, fjernlysassistent, hold assist, 3-zonet klimaanlæg, sportsæder foran, varme i forsæderne, 4-vejs justerbar lændestøtte på forsæder, rammeløst automatisk nedblændeligt bakspejl, multifunktionslæderrat plus, midterarmlæn foran, phone box light (induktiv opladning), Audi smartphone interface, førerinformation i farve, DAB+ radio, elektrisk bagklap, blanke rudelister m.m.

Designlinjer

I Danmark vil der være to designlinjer – Prestige og S line. De vil have samme standardudstyr, men S line vil derudover have S line interiør og 19” aluminiumsfælge til en samlet merpris på ca. 35.000 kr.

Motorer

Audi Q5 bliver introduceret i en 40 TDI quattro S tronic motorvariant med 204 hk, og derefter vil der blive introduceret flere motorvarianter i efteråret og i slutningen af året:

- 35 TDI S tronic (163 hk)
- 40 TDI quattro S tronic (204 hk)
- 50 TDI quattro tiptronic (286 hk)
- 45 TFSI quattro S tronic (265 hk)
- SQ5 TDI quattro tiptronic (341 hk)

I løbet af 2021 introduceres desuden PHEV-modellerne.

Priser

På nuværende tidspunkt er det kun prisen på Q5 Prestige 40 TDI quattro S tronic, der ligger klar, men den er til gengæld også yderst konkurrencedygtig sammenlignet med de nærmeste konkurrenter. Listeprisen på denne Q5 variant ligger på 659.990 kr.

Prisliste vil være tilgængelig på www.audi.dk i løbet af ca. 2 uger.

Udstyrspakker

Selvom den opgraderede Audi Q5 har et højt niveau af standardudstyr, tilbydes der derudover nogle attraktive ekstraudstyrspakker:

Plus selection, der indeholder Matrix LED forlygter, flerfarvet ambiente belysning, bakkamera, komfortnøgle, Audi connect nøgle samt opvarmelige, elektriske indklappelige og automatisk nedblændelige sidespejle til en pris på ca. 30.000 kr.

Technology selection, der indeholder MMI navigation plus, Audi virtual cockpit plus, Audi sound system og Assistentpakke tour (der indeholder kamerabaseret vejskiltegenkendelse og effektivitetsassistent udover den assistentpakke, der er standard) til en pris på ca. 30.000 kr.

Den opgraderede Audi Q5 lanceres i Danmark i efteråret 2020.

Læs mere om Audi Q5

Forbrugsangivelser
Angivelser vedr. brændstofforbrug og CO₂-emissioner er afhængige af den valgte dæk-/fælgstørrelse.

Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 15,9 (WLTP)
CO2-emissioner ved blandet kørsel i g/km: 166 (WLTP)

Der tages forbehold for eventuelle ændringer og fejl.

Related links

Emner

Kategorier


___________________________________________________________________________________________

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 27 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Mærket er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. Dertil har Audi omkring 90.000 ansatte spredt over hele verden, hvoraf 60.000 af dem er i Tyskland. I 2019 solgte Audi på verdensplan mere end 1,8 millioner biler.

Audis vision er at være det mest attraktive og innovative premiumbrand, og til fremtidens mobilitet fokuserer Audi på produkter og teknologier, der har tanke på miljøet.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Relateret materiale

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark