Skip to main content

Mød Audi til Copenhagen Historic Grand Prix

Pressemeddelelse   •   Jul 28, 2015 17:46 CEST

Audi vil naturligvis også være at finde på Bellahøj i weekenden den 1.-2. august, når Copenhagen Historic Grand Prix afholdes igen i år med alt, hvad der hører til af historiske løb, Race for Riget der kører penge ind til BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet, udstilling af biler etc.

På Audis stand vil den helt nye Audi R8 V10 plus, som Tom Kristensen kører penge ind til Race for Riget i, være udstillet, bortset fra den time om dagen, hvor Tom kører i den 610 hk hurtige sportsvogn, der går fra 0-100 km/t på kun 3,2 sek. Udover at køre for velgørenhed vil man også kunne finde Tom Kristensen i Royal Pro/Am klassen, hvor han deltager sammen med H.K.H. Prins Joachim i prinsens Lotus Cortina.

Hos Audi vil man desuden kunne se den nye Audi TTS, der er den ekstra sportslige version af Audi TT, og så vil man kunne møde Toni Hansen og Per Brodersen og deres Audi 80 rallybil fra 1979, som de bl.a. kører Rallye Monte-Carlo i, og som Toni selv har brugt mange timer på at bygge og optimere.

Det vil samtidig være muligt at deltage i konkurrencen om billetter til næste års Audi Driving Experience, der i år foregik i Audi TT og Audi A5 quattro på henholdsvis Jyllandsringen og Sjællandsringen.

Se weekendens program på chgp.dk/publikumsinfo/program

Læs mere om Team Audi 80 på audi80-rally.dk

Læs mere om Audi TTS og Audi R8 på audi.dk

_______________

Audi Danmark er en del af Skandinavisk Motor Co. A/S, som udgør importdivisionen i Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter