Skip to main content

Nyt Audi-klimafilter gør livet lettere for allergikere

Pressemeddelelse   •   Maj 18, 2016 10:42 CEST

Audi Q2

Fra juni 2016 kører Audis kompakte modeller fra samlebåndet med en ny type filter til klimaanlægget. Det både bortfiltrerer fint støv og skadelige gasser fra luften og uskadeliggør en stor del af alle allergener. Dermed sætter Audi en ny global standard for kompakte bilmodeller i premium-segmentet.

Fra juni bliver der anvendt et nyt klimafilter i modelrækkerne Audi A1, A3, Q3 og TT. Den nye Audi Q2 er allerede udstyret med det fra lanceringen, mens ejere af de andre modelrækker kan få monteret det nye filter i deres biler i forbindelse med de regelmæssige serviceintervaller.

Filteret fås i to varianter, der begge består af tre lag, men deres funktionsprincip er forskelligt. Det særlige element er det nye, yderste bærelag, der nu også har en antiallergen virkning. En variant reducerer allergener ved hjælp af vegetabilske og bioaktive substanser; såkaldte polyfenoler. Disse aflejres på allergenernes receptorer. I forbindelse med den anden variant opnås den ønskede virkning i kraft af en ændring i proteinstrukturen. Uafhængige tests fra specialiserede testinstitutter som fx SGS Fresenius, der tester de allergene egenskaber, og Fiatec GmbH, der tester filteregenskaberne, bekræfter det nye Audi-filters høje effektivitet.

Og de lag, der også tidligere fandtes i filtret, bidrager i høj grad til en væsentligt forbedret luftkvalitet i kabinen. Filtreringslaget er opbygget af specielle mikrofibre og bortfiltrerer selv de mindste partikler af fint støv fra luften. Forureninger i gasform aflejres i aktivkullaget.

Et stort antal målinger dokumenterer filtersystemets høje effektivitet. Lagenes placering giver i hele levetiden imponerende tal for klimaanlæggets udskilningseffekt og luftgennemstrømning.

_______________

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter