Gå til indhold
Rekordår for Audi

Pressemeddelelse -

Rekordår for Audi

2013 er ved at nå sin afslutning, men allerede nu står det klart, at året bliver endnu et rekordår for mærket med de fire ringe.

5.900 danske indregistreringer giver igen i år Audi en sikker førsteplads i premiumsegmentet samt det største salg i mærkets historie – og det på et stærkt konkurrencepræget marked.

Audi direktør Thomas Jöhncke glæder sig over, at danskerne har taget så godt imod hele den nye Audi A3 familie, lige fra den 3-dørs version over Sportback til Limousine og ser frem til at introducere sidste skud på stammen: Audi A3 Cabriolet til marts 2014. Sammen med Audi A3 familien tegner Audi A4 Limousine og Avant sig for en pæn del af årets salg.

Internationalt sætter Audi også rekord. Allerede efter november passerede Audi AG det samlede salg for 2012, og salgsmålet for 2015 på 1.5 mio. nås allerede i år. Det skyldes især store stigninger på markederne i Kina, England og USA.

2014 tegner også godt - både på verdensplan og i Danmark. Audi vil introducere 17 modeller, heraf fem helt nye. Blandt de mange nyheder er Audi R18 e-tron quattro, som forhåbentlig bringer Tom K til endnu en Le Mans sejr samt bidrager til tekniske innovationer til gavn for Audis serieproduktion.

”I Danmark kan vi glæde os over en betydelig ordrebestand for det nye år, og det sammenholdt forårstegnene i dansk økonomi gør, at vi ser meget positivt på fremtiden”, slutter Audi direktør Thomas Jöhncke.


Emner

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark