Gå til indhold
Selvkørende, elektrificeret og fuldt opkoblet  – Audi på CES 2016

Pressemeddelelse -

Selvkørende, elektrificeret og fuldt opkoblet – Audi på CES 2016

Elektrificering, digitalisering og selvkørende biler – disse tre fremtidstrends inden for bilindustrien udgør de centrale elementer hos Audi på mærkets udstilling på dette års udgave af Consumer Electronics Show (CES). Verdens mest betydningsfulde elektronikmesse finder sted fra 6. til 9. januar 2016 i Las Vegas/Nevada.

Fremtidens interiør

Brugervenlig betjening er en af Audis styrker – og nu udbygger mærket med de fire ringe sine betjenings- og visningskoncepter (HMI, Human-Machine-Interface) yderligere med nye løsninger.

Ricky Hudi, udviklingschef på området for elektriske systemer/elektronik: "Fremtidens interiør vil komplet forandre den måde, hvorpå vores kunder betjener og oplever ting i bilen. Vi videreudvikler vores succesrige Audi virtual cockpit til Audi virtual dashboard og skaber et helt nyt oplevelsesunivers for vores kunder. Det samlede system vil fremover lære kunden, dennes vaner og ønsker at kende og understøtte føreren proaktivt."

På CES fremviser koncernen ved hjælp af en interiørmodel et HMI-koncept med store AMOLED-displays (AMOLED = active-matrix organic light-emitting diode) med integreret mærkbar tilbagemelding. Mobile apparater som smartphones eller smartwatches kan kobles op trådløst. Grundlaget for det nye betjenings- og visningskoncept er næste version af den modulopbyggede infotainmentplatform fra Audi: MIB2+. Dens yderligere øgede processorhastighed giver mulighed for aktivering af flere displays med høj opløsning. MIB2+ er forberedt til den nyeste mobiltelefonistandard LTE Advanced.

Audi connect

Udbuddet af onlinetjenester under navnet Audi connect vokser med stor hastighed. Smartphoneappen "Audi MMI connect" omfatter bilrelaterede remote-tjenester – eksempelvis kan føreren få vist bilens position på sin mobiltelefon. Fra 2016 fås den også til fjerde generation af Apple TV. Audi connect-SIM-kortet kan fra 2016 hente Audi connect-tjenesterne i Europa ind i bilen uden aktiveringsprocedure og giver mulighed for automatisk roaming i hele EU.

I år udbygger Audi sin connect-portefølje med de første car-to-X-services. Ved hjælp af de nye tjenester Vejskilteinformation og Fareinformation (til Europa) bliver mærkets nye modeller en del af en stime. Tjenesten Lyskrydsinformation (til USA) kobler bilen op via mobiltelefonnettet med den centrale trafikstyringscomputer, som styrer lyskrydsene i byen.

Audi e-tron quattro concept

Konceptbilen Audi e-tron quattro concept, en rent elektrisk drevet sports-SUV, illustrerer elektrificeringsstrategien fra Audi på CES. Med en samlet ydelse på op til 503 hk giver tre elmotorer, en quattro-drivlinje og en elektrisk torque vectoring mulighed for en behovstilpasset fordeling af kræfterne til baghjulene. Resultatet er maksimal dynamik og stabilitet. 95 kWh-batteriet giver en rækkevidde på over 500 km. Den tekniske konceptbil giver et fingerpeg om en fremtidig serieproduceret model, som kommer på markedet i 2018.

Selvkørende biler

Audi e-tron quattro concept kombinerer alle funktioner ved selvkørende biler – herunder selvkørende biler i kø og selvkørende parkering. Disse tjenester står for sikkerhed, tidsbesparelse, effektivitet og komfort – især i situationer, hvor føreren er over- eller underbebyrdet. Når det gælder selvkørende biler, har Audi gennem mange år leveret pionerarbejde inden for bilindustrien. Det centrale element i de fremtidige systemer er den centrale førerassistentstyreenhed, forkortet zFAS. I dette kompakte modul indlæses og forarbejdes informationerne fra samtlige sensorer permanent – herunder signalerne fra 3D-kameraerne, laserscanneren samt radar- og ultralydssensorerne. zFAS vil med sin enorme processorhastighed være i stand til hele tiden at afstemme dataene fra bilens sensorer med vejnettets omgivelsesmodel.

Især på dette område vil Audi kunne profitere af de højaktuelle cloud-data fra HERE-databasen. AUDI AG samt BMW Group og Daimler AG opkøbte HERE i december 2015. Selvkørende biler vil i fremtiden have brug for et nyt datagrundlag helt ned til centimeterområdet på navigationskortet. Ud fra livedataene fra HERE ved bilen, hvad der venter den på ruten. Det gør det i det hele taget muligt at bedømme alle forandringer og alle bevægelser samt at registrere potentielle farer på meget kort tid.

Andre højdepunkter

Andre tekniske områder understreger på CES Audis Vorsprung inden for elektronik til biler. Eksempelvis præsenterer mærket de nyeste højdepunkter inden for lysinnovationer – herunder Matrix-OLED-teknologien og Matrix-laserteknologien.

Audi er også aktiv på området for health management: Visionen er en fører, som er mere afslappet, når vedkommende stiger ud af bilen på destinationen, end da vedkommende satte sig ind i bilen. Under mottoet "My Audi cares for me" er det planen, at Audi Fit Driver på mellemlang sigt skal blive til en praktisk ledsager under kørslen.

En anden spektakulær ting er Audi VR experience (virtual reality), hvormed salgsrådgiveren frit kan konfigurere alle Audi modeller, mens kunden kan opleve sin ønskebil virtuelt i en hidtil uset autenticitet og med alle detaljer ved hjælp af en VR-brille. Dermed lancerer Audi i 2016 som den første bilproducent et højtudviklet VR-system.

Tre serieproducerede modeller fuldender Audis præsentation på CES – Audi Q7, Audi A4 og Audi R8 V10 plus.

Se billeder, videoer og pressekonferencen om alle Audis nyheder på CES på:
Audi Media Center: www.audi-mediacenter.com
www.audi-illustrated.com/de/ces-2016
Audi MediaTV: www.audimedia.tv
Facebook: http://bit.ly/AudiLivestreams

_______________

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark