- Pressekontakt
- Nordic Marketing Manager
- Nordic Marketing and Public Relations
- +4553745800
Jabra CLIPPER gør det muligt at skifte problemfrit mellem musik og opkald, og den stilsikre Bluetooth-klemme er samtidig let at sætte fast på dit tøj, taske eller bælte. Fire nye farver gør det nemt at matche headsettet til ethvert outfit.
Jabra har med introduktionen af fire nye, friske farver tilført nyt liv til headset successen CLIPPER. Bluetooth headsettet, som giver brugerne frihed til at bruge både telefon og musikenheder med ét sæt hovedtelefoner, er nu tilgængelig i fire nye og friske farver turkis, fersken, pink og hvid.
Det nye farverige sortiment udspringer af den sorte bestseller version af CLIPPER. Inspirationen til at lave flere farvevarianter kommer fra andre produkter som fx Jabra STONE2 og Jabra STREET2, hvor Jabra har haft succes med at lancere produktet i flere farver. Med Jabra CLIPPER ønsker man yderligere at udvide farvesortimentet, så det omfatter endnu flere farver end blot sort og hvid.
Individuel stil
De fire nye, friske farver gør det muligt for alle, lige fra forretningsmanden til den kreative type, at vælge lige netop den farve, der passer bedst til deres personlige stil. Jabra har hermed gjort det muligt at forene højkvalitets teknologi med ønsket om individuel stil.
Jabra har brugt Pantone farveskalaen for at finde frem til CLIPPER’s nye friske look, der bærer tydeligt præg af kvalitet og moderne design. Nuancerne er som følger: Tangerine Tango- 17-1463, Turquoise- 638, New pink -674 and White- Pantone White.
Trådløs musik og opkald i ét headset
Jabra CLIPPER giver dig trådløs musik og samtaler i én lille, smart Bluetooth®-klemme med støjhæmmende stereo hovedtelefoner, der lader dig lytte til dine yndlingssange samt modtage opkald, mens du er på farten. Jabra CLIPPER formår med sine minimalistiske betjeningsknapper og elegante, skandinaviske look at forene funktionalitet og design, så du kan skille dig ud fra mængden. Musikelskere behøver ikke længere bekymre sig om, hvorvidt musikken fra deres ynglings-kunstner overdøver ringesignalet fra deres telefon.
Med Jabra CLIPPER behøver du ikke længere at skifte mellem din MP3-afspiller og din telefon, når du har et opkald, der banker på. Det klarer CLIPPER. Headsettet, som er forbundet trådløst til dine andre elektroniske enheder, vil automatisk skrue ned for musikken, når du har et indgående opkald. Ved et tryk på multifunktionsknappen kan du let skifte numre, ændre lydstyrken eller sætte musikken på pause. Jabra CLIPPER kan ligeledes bruges med andre 3,5 mm høretelefoner afhængigt af dine præferencer - valget er dit.
Nøglefunktioner og specifikationer ved Jabra CLIPPER
• Bluetooth 2,1, herunder EDR, A2DP og AVRCP
• Bluetooth-klemme
• Op til 6 timers taletid og op til 8 dages standby-tid
• Størrelse - 47,95 mm (D) x 16,45 mm (B) x 25,50 mm (H)
• Vejer 20 gram
• Støjhæmmende stereo ørepropper
• AC-oplader
• Vejl. udsalgspris DKK 399,-
Jabra CLIPPER forhandles i Danmark bl.a. hos Computer City og TDC
Aurora Group markedsfører og distribuerer en række kendte og attraktive mærker inden for tilbehør til forbrugerelektronik i Norden med vægt på kategorier som audio/video, hjemmeelektronik, mobiltelefoni og hvidevarer.
Tilføj kommentarKommentar
Kommentaren blev gemt
Inden den offentliggøres skal den godkendes af AURORA GROUP DANMARK A/S.