Skip to main content

Kraftig befolkningsvækst øger behovet for bæredygtigt byggeri

Nyhed   •   Aug 09, 2012 15:53 CEST

Den globale befolkningsvækst og tilhørende urbanisering har fået eksperterne til at estimere, at vi i 2050 vil være mere end 9 milliarder mennesker på kloden – og at 75 procent af os vil bo i byerne.

Sammenholdt med både de globale klima- og miljøudfordringer og verdens knappe ressourcer betyder de dramatiske vækstrater, at der allerede nu er et stort behov for at kigge på den måde, vi bygger på, herunder de materialer der benyttes.

Hos BASF, der er verdens største koncern inden for udvikling af kemiske produkter til bl.a. byggebranchen, har man gennem flere år fokuseret på det man kalder bæredygtigt byggeri. Et fokus, der også viser sig hos BASF’s danske afdeling for Construction Chemicals. Her oplever man ifølge Elo Yde, Director Construction Systems Denmark, en stigende interesse hos BASF’s kunder for at tænke bæredygtighed ind i både nye byggerier og i renoveringsprojekter. 

          – Fra såvel arkitekter som rådgivende ingeniører, entreprenører og bygherrer mærker vi i stadig højere grad, at vores fokus på at udvikle og markedsføre bæredygtige løsninger falder i god jord, siger Elo Yde.

Han forklarer at i BASF’s terminologi, handler bæredygtigt byggeri om flere ting:

– Det er vores mål at bidrage til byggerier, der er i balance ved at optimere projektets økonomiske levedygtighed, samtidig med at vi i kraft af vores produktprogram hjælper med at bevare klodens knappe ressourcer og minimerer de miljømæssige påvirkninger. På den måde har vi altid de sociale aspekter ved et byggeri for øje.

 Det samlede udbud af produkter fra BASF dækker mange forskellige aspekter af et byggeri. Det gælder blandt andet facadeisolering, fugefri gulvløsninger, flise- og fugematerialer, spartelmasser og meget mere. For en lang række af produkterne har den intensive produktudvikling ifølge Elo Yde resulteret i, at BASF i dag er miljøcertificeret inden for stort set alle de produktkategorier, hvor det er muligt.

          - Det er med en rigtig god smag i munden, at vores konsulenter i dag kan gå ud til kunderne og ikke blot fortælle, men tillige dokumentere, at vi har det bredeste udbud af certificerede og bæredygtige produkter til et hvilket som helst byggeprojekt, siger den danske direktør, der står i spidsen for en full-service organisation, herunder et landsdækkende team af faguddannede konsulenter inden for de forskellige produktområder.

At produkterne og den tilhørende rådgivning har vundet genklang i den danske byggebranche, vidner blandt andet den lange liste af prestigefyldte byggerier om. BASF har således bidraget til store projekter som Københavns Metro, Gigantium i Aalborg og DGI Parken i Herning. Hertil kommer, at mange af koncernens produkter også sælges direkte til håndværkere og private via specialforretninger og en række af landets byggemarkeder.

          - Ordet ”kemi” klinger ikke altid entydigt positivt i en del menneskers ører, fastslår Elo Yde og fortsætter:

 – Men for os er kemi en del af løsningen og bidrager dermed positivt til vores alles hverdag. Med den udvikling vi har set gennem de seneste år, er vi også nået til et punkt, hvor man i byggeriet har adgang til en række bæredygtige produkter. Alt sammen til glæde for vores klode i dag og i fremtiden.

 

Yderligere information

Elo Yde

Phone: +45 7366 3067
Mobil:   +45 4056 6211

elo.yde@basf.com

 

 

Om BASF

BASF er verdens førende virksomhed inden for kemisk industri – The Chemical Company. Produktporteføljen strækker sig over alt fra kemikalier, plastmaterialer og forædlingsprodukter til plantebeskyttelsesmidler, olie og gas. Vi forener økonomisk succes med social ansvarlighed og miljøbeskyttelse. Gennem videnskab og innovation gør vi vores kunder i næsten alle brancher i stand til at leve op til samfundets aktuelle og fremtidige krav. Vores produkter og systemløsninger bidrager til bevarelse af ressourcer, sikrer sunde fødevarer og ernæringsprodukter og hjælper med at forbedre livskvaliteten. Vi har opsummeret dette bidrag i vores virksomhedsformål: We create chemistry for a sustainable future. I 2011 omsatte BASF for ca. 73,5 milliarder euro og beskæftigede ved årets slutning 111.141 medarbejdere. BASF's aktier handles på børserne i Frankfurt (BAS), London (BFA) og Zürich (AN). Yderligere oplysninger om BASF findes på internettet på www.basf.com eller i det sociale nyhedsrum på newsroom.basf.com.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar