Pressemeddelelse -

BASF på Sustainia Living i København

Bæredygtige løsninger kræver innovativ kemi

Onsdag den 8. februar 2017 slår Operaen i København dørene op for Sustainia Living, hvor en række danske og internationale virksomheder, herunder BASF, viser eksempler på, hvorledes de hver især bidrager til en bæredygtig udvikling med udgangspunkt i FN’s 17 mål for en mere bæredygtig klode. .

BASF er gået med i projektet Sustainia Living for at sætte endnu mere fokus på de globale bæredygtighedsmål. På trods af at FN har defineret 17 konkrete mål og 169 delmål om bæredygtighed, er ordet bæredygtighed for mange fortsat en lidt udefinerbar størrelse. Typisk leder det tankerne hen på noget positivt og godt, men også noget som er svært at præcisere.

Med lanceringen af Sustainia Living vil både danske og internationale oplægsholdere og iværksættere dele inspirerende historier om, hvordan bæredygtige innovationer kan skabe nye muligheder og virksomhedsprojekter. Fællesnævneren for alle historierne er, hvordan man med udgangspunkt i de globale udfordringer har formået at skabe nye løsninger, der hjælper verdens befolkning til en mere bæredygtig livsstil. Kort sagt ønsker man med konferencen, at sætte fokus på, hvordan hvert enkelt individ kan bidrage på vejen til en mere bæredygtig fremtid.

”Som direktør for BASF i Norden/Baltikum, der er en del af en af verdens største producent af kemi, er vi naturligvis aktivt engagerede i virkeliggørelsen af FN’s agenda og støtter således også op om projektet ”Sustainia Living” udtaler adm. direktør BASF Nordic/Baltic, Mark Meier og fortsætter:

”Vi ser bæredygtighed som et væsentligt parameter i løsningen på en række af de udfordringer, som verden står overfor. Her er netop innovativ kemi en vigtig del af løsningen. Hos BASF har vi bl.a. udviklet en metode Sustainable Solution Steering®, som betyder, at vi løbende evaluerer produkter ud fra en bæredygtighedsmæssig vinkel og på den måde sikrer os, at vi fortsat udvikler produkter, som understøtter tankerne om bæredygtighed.”

Han glæder sig til at vise nogle af BASF’s løsninger, der bidrager til en bæredygtig fremtid og samtidig få inspiration fra andre.

Emner

  • Industri, produktion

Kategorier

  • innovation
  • sustainialiving
  • fn
  • un
  • sdg
  • bæredygtighedsmål
  • basf
  • bæredygtighed

Hos BASF, skaber vi kemi for en bæredygtig fremtid. Vi kombinerer økonomisk succes med miljøbeskyttelse og social ansvarlighed. De ca. 112.000 ansatte i BASF-koncernen arbejder for at bidrage til succes for vore kunder, som man finder i næsten alle brancher og i næsten ethvert land over hele verden. Vores produkter er opdelt i fem segmenter: Chemicals, Performance Products, Functional Materials & Solutions, Agricultural Solutions and Oil & Gas. I 2015 opnåede BASF en omsætning på mere end 70 milliarder euro. BASF's aktier handles på børserne i Frankfurt (BAS), London (BFA) og Zürich (AN). Yderligere oplysninger om BASF findes på internettet på www.basf.dk