Skip to main content

BASF sponserer finale for Unge Forskere på Science- messe i Forum

Pressemeddelelse   •   Apr 20, 2016 14:45 CEST

  • BASF deltager igen i år på Danmark største science- og teknologimesse i Forum i København, som foregår fra den 24. – 26. april 2016
  • BASF er at finde på stand 18

Science i Forum er Danmarks største videnskabs- og teknologimesse, som udover at byde på en lang række science-aktiviteter fra over 35 virksomheder, museer og organisationer også danner rammen om finalen i ”Unge Forskere”, der er Danmarks største talentkonkurrence for børn og unge med interesse for naturvidenskab og teknik.

I konkurrencen dyster elever fra grundskoler og ungdomsuddannelser om tre forskellige priser. Første pris er ”Unge Forskere Senior”, som har deltagere fra ungdomsuddannelserne. Anden pris er ”Unge Forskere Junior” og tredje pris ”Min Vildeste Idé”, der begge har deltagere fra grundskolerne. Det er fjerde gang, at BASF er med til at sponsere finalen i Unge Forskere.

”Jeg glæder mig over, at Unge Forskere igen i år kan mønstre mere end 100 børn og unge, som udstiller og dyster i opfindelser eller idéer, som kan gøre tilværelsen lettere, sjovere eller på en anden måde være med til at skabe en bedre verden. BASF er en videns- og forskningstung virksomhed, og derfor er det naturligt for os at sponsere et sådant arrangement, hvis formål netop er at finde, pleje og udvikle talenter inden for naturvidenskab og teknologi,” siger Mark Meier, Vice President BASF Nordic/Baltic.

Præmieoverrækkelsen i Unge Forskere konkurrencen finder sted tirsdag den 26. april 2016, og præmierne overrækkes af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim og Undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Udover at sponsere finalen i Unge Forskere er BASF også at finde som udstiller på den tre dage lange messe - BASF udstiller på stand 18.

På BASF’s stand kan de besøgende blandt andet høre og lære mere om, hvordan vi oplever kemi gennem vore sanser. På standen vil det således være muligt, at opleve om eksempelvis alt kan ses med det blotte øje, hvordan vi opfatter forskellige dufte, om man kan forudsige farvetrends inden for billak og ikke mindst hvordan øjet i det hele taget opfatter farver.

”I den verden vi lever i, går kemi og naturvidenskab hånd i hånd, det betyder, at der er et element af kemi og innovation i alle de ting vi omgiver os med. På vores stand vil vi fra BASFs side gerne vise børn, unge og deres forældre, hvordan vores innovative løsninger indgår som et naturligt element i vores hverdag,” fortæller Mark Meier.

Messen afholdes i Forum i København, Julius Thomsens Plads 1, 1925 Frederiksberg. Der er gratis adgang på messen alle dage.

Hos BASF, skaber vi kemi for en bæredygtig fremtid. Vi kombinerer økonomisk succes med miljøbeskyttelse og social ansvarlighed. De ca. 112.000 ansatte i BASF-koncernen arbejder for at bidrage til succes for vore kunder, som man finder i næsten alle brancher og i næsten ethvert land over hele verden. Vores produkter er opdelt i fem segmenter: Chemicals, Performance Products, Functional Materials & Solutions, Agricultural Solutions and Oil & Gas. I 2015 opnåede BASF en omsætning på mere end 70 milliarder euro. BASF's aktier handles på børserne i Frankfurt (BAS), London (BFA) og Zürich (AN). Yderligere oplysninger om BASF findes på internettet på www.basf.dk


 


 

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.