Pressemeddelelse -

BASF sponsorerer Unge Forskere i Forum

Unge Forskere er Danmarks største talentkonkurrence for børn og unge med interesse for naturvidenskab og teknik. Elever fra alle landets grundskoler og ungdomsuddannelser kan
deltage i konkurrencen, som er delt i tre. For det første: Unge Forskere Senior fra ungdomsuddannelserne. For det andet: Unge Forskere Junior og endelig for det tredje: Min vildeste Idé – hvor de sidste to kategorier har deltagere fra grundskolerne. Igen i år er BASF med til at sponsorere de unge forskere.

”Som verdens største virksomhed inden for kemi, er det naturligt for os at sponsorere en
sådan begivenhed, hvis formål er at finde, pleje og udvikle talenter inden for naturvidenskab og teknologi,” siger Torben B. Jensen, Senior Vice President BASF Europe North.

BASF er i år at finde på stand 002, hvor man bl.a. kan lære mere om innovationer inden for
områder som løbesko, biler og tyggegummi.

”Kemi og naturvidenskab går hånd i hånd, og kemi er i dag hjørnestenen i næsten alle ting vi omgiver os med i vores dagligdag. På vores stand kan de besøgende ved selvsyn opleve hvordan kemi for alvor gør en forskel i vores hverdag,” fortæller Torben B. Jensen.

Messen afholdes i Forum, Julius Thomsens Plads 1, 1925 Frederiksberg. Der
er gratis adgang på messen for alle søndag den 27. april kl. 13 – 17 og mandag
den 28. april kl. 9 – 13.


Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • science i forum
  • unge forskere
  • naturvidenskab

Regions

  • Hovedstaden

BASF er verdens førende virksomhed inden for kemisk industri – The Chemical Company. Produktporteføljen strækker sig over alt fra kemikalier, plastmaterialer, forædlingsprodukter og plantebeskyttelsesmidler til olie og gas. Vi forener økonomisk succes med miljøbeskyttelse og social ansvarlighed. Gennem videnskab og innovation gør vi vore kunder i næsten enhver branche i stand til at leve op til samfundets aktuelle og fremtidige krav. Vores produkter og løsninger bidrager til bevarelse af ressourcer, sikre ernæringsprodukter samt forbedre livskvaliteten. Vi har opsummeret dette bidrag i vores virksomhedsformål: We create chemistry for at sustainable future. I 2013 opnåede BASF en omsætning på ca. 74 milliarder euro og havde ved årets slutning mere end 112.000 medarbejdere. BASF's aktier handles på børserne i Frankfurt (BAS), London (BFA) og Zürich (AN). Yderligere oplysninger om BASF findes på internettet på www.basf.dk