Pressemeddelelse -

Innovativt skum til tynde og lette instrumentbræt

Instrumentbrætter med en høj grad af kompleksitet skal for eksempel overholde de aktuelle krav og samtidig understøtte tendenser såsom førerløs kørsel. Kompleksiteten af denne sikkerhedskomponent forøges både i kraft af størrelse, design og sikkerhedskrav og af den mulige inkorporering af teknisk udstyr. Herudover skal instrumentbrættet også give føreren maksimal komfort og være behageligt at bruge.

BASF har leveret avanceret PU-skum til skumforstærkede instrumentbrætter i mange år. Produktionsprocessen består i at injicere en polyurethanskum mellem den ydre beklædning og instrumentbrættets ramme og på den måde hæfte overfladen og rammematerialet sammen. Skummet producerer et materiale med en meget blød kontaktflade. Disse specialfremstillede systemer er attraktive på grund af deres lave emission og giver optimal vedhæftning til overflader i en lang række forskellige materialer. Selv PVC-overflader kan nemt forarbejdes.

Biobaseret skum reducerer vægten
En ny serie systemer i Elastoflex® E-produktgruppen åbner op for en væsentlig reduktion af vægten og en skumdensitet på omkring 120 g/l uden at gå på kompromis med nogle af disse skumtypers unikke egenskaber. Man sparer op til 30 % af skummets vægt, afhængigt af komponentens geometri. Dette Thin-Light-system kan med sin meget robuste og fine cellestruktur benyttes til komponenter med en profil, der er meget mindre end 5 mm. Det resulterer i meget lette og tynde instrumentbrætter eller dørelementer og derfor også mange nye designmuligheder. Den sidste tilføjelse til BASF's portefølje overholder strenge krav og giver kunderne den fleksibilitet, der skal til for at blive en del af en mobil fremtid.

"De nye PU-systemer er vægtbesparende og er designet til at inkorporere sensorer eller kontrolelementer", forklarer Marc Martin, ekspert i bilinteriør i divisionen Performance Materials hos BASF. "Vi har også formået at reducere emissionsværdierne endnu mere og forenkle brugen af lasere til svækkelse af airbags".

Med de nye Thin-Light-systemer udvider BASF sin globale portefølje af PU-skum til instrumentbrætter, døre og armlæn.

Emner

  • Kemikalieindustrien

Kategorier

  • biobaseret
  • pu-skum
  • polyurethan
  • automotive
  • design
  • innovation
  • bilindustrien
  • basf

Hos BASF, skaber vi kemi for en bæredygtig fremtid. Vi kombinerer økonomisk succes med miljøbeskyttelse og social ansvarlighed. De mere end 115.000 ansatte i BASF-koncernen arbejder for at bidrage til succes for vore kunder, som man finder i næsten alle brancher og i næsten ethvert land over hele verden. Vores produkter er opdelt i fem segmenter: Chemicals, Performance Products, Functional Materials & Solutions, Agricultural Solutions and Oil & Gas. I 2017 opnåede BASF en omsætning på 64,5 milliarder euro. BASF's aktier handles på børserne i Frankfurt (BAS), London (BFA) og Zürich (AN). Yderligere oplysninger om BASF findes på internettet på www.basf.dk