Pressemeddelelse -

Ny bionedbrydelig løsning til landbruget sætter en stopper for mikroplast i jorden

En ny bionedbrydelig afdækningsfilm til landbruget løser udfordringen med mikroplast i jorden og giver samtidig et højere udbytte for landmanden.

I landbruget anvender man ofte afdækningsfilm af plast til at forbedre udbyttet af afgrøderne, undgå ukrudt, opnå højere jordtemperaturer og mindske vandforbruget, fx når der produceres grøntsager som salat og gulerødder i Danmark. Efter høsten skal afdækningsfilmen indsamles, så der ikke bliver efterladt plastrester i jorden. Det er et krævende og ofte umuligt arbejde for landmændene. Desværre resulterer denne proces derfor også i mikroplastrester i jorden.

En ny plastfilm fra BASF løser denne udfordring med mikroplast i jorden. Plastfilmen er fremstillet af bionedbrydeligt plast, som gør, at den nedbrydes i jorden til kompost og går ind i det naturlige økosystem.

De tynde plastfilm, der anvendes til landbruget i dag, fremstilles typisk af polythylene (PE), og når materialet efterlades i jorden, bliver det over tid nedbrudt til mikroplast.

Mikroorganismer spiser den nedbrydelige film
Den nye afdækningsfilm er bionedbrydelig og delvist biobaseret. Afdækningsfilmen kan pløjes direkte i jorden efter høsten, og herefter vil naturligt forekommende mikroorganismer i jorden spise resterne. Mikroorganismerne bruger kulstoffet fra filmen til at generere energi og omdanne den til kompost.

Derudover giver den bionedbrydelige afdækningsfilm bedre rodudvikling, plantevækst og jordkvalitet.

Højere udbytte og bedre afgrøder
Erfaringerne fra forsøg med afdækningsfilmen i tomatavl viser desuden, at filmen kan give øget udbytte på mellem 15-50 pct., mindske vandforbruget og give bedre kontrol med ukrudt med et mindre forbrug af ukrudtsmidler sammenlignet med ikke at bruge afdækningsfilm. Landmændene i forsøget meldte også om bedre modstandsdygtighed over for svampe-sygdomme, tidligere høst og bedre kvalitet af afgrøderne.

Dette plastmateriale fra BASF er det første materiale, der er blevet certificeret som bionedbrydeligt i jord ifølge den europæiske standard DIN EN 17033. Anvendelsen af afdækningsfilmen er også godkendt til økologisk landbrug i mange lande.

Den bionedbrydelige afdækningsfilm er særligt udviklet til anvendelse i landbruget. BASF opfordrer til, at bionedbrydelig plast ikke efterlades i naturen.

Yderligere information: www.ecovio.basf.com og www.biopolymers.basf.com

Emner

  • Industri, produktion

Kategorier

  • basf
  • bæredygtighed
  • plast
  • landbrug
  • bionedbrydelig

Hos BASF skaber vi kemi for en bæredygtig fremtid. Vi kombinerer økonomisk succes med miljøbeskyttelse og social ansvarlighed. De omkring 122.000 ansatte i BASF Group arbejder for at bidrage til succes for vore kunder, som man finder i næsten alle brancher og i næsten alle lande over hele verden. Vores produktportefølje er opdelt i seks segmenter: Chemicals, Materials, Industrial Solutions, Surface Technologies, Nutrition & Care og Agricultural Solutions. I 2018 opnåede BASF en omsætning på omkring 63 milliarder euro. BASF’s aktier handles på børserne i Frankfurt (BAS), London (BFA) og Zürich (AN). Yderligere oplysninger om BASF findes på www.basf.dk


 

Relateret materiale