Pressemeddelelse -

Kom til Oktoberfest - i BAUHAUS

For tredje år i træk hopper medarbejderne i landets BAUHAUS-varehuse i lederhosen og tyrolerkjoler, når byggemarkedskæden inviterer indenfor til den traditionsrige Oktoberfest med øl, pølser og saltkringler i lange baner.

Lørdag den 29. og søndag den 30. oktober kan en tur i byggemarkedet blive en særdeles festlig oplevelse for gør-det-selv-folket. Hos BAUHAUS fejrer man nemlig Oktoberfest med alt, hvad det indebærer af tyrolermusik, festlige konkurrencer og kolde øl.

Mens glade tyroler-toner strømmer ud af højtalerne, serverer BAUHAUS begge dage fra kl. 9-10 kaffe og smurte rundstykker til de morgenfriske, og fra kl. 12-15 står den på lyse fadøl og grillede pølser til alle kunder - og saftevand til børnene. Og man kan helt sikkert se frem til en festlig stemning ved de pyntede langborde.

”De forrige år har vi oplevet en helt forrygende stemning til Oktoberfest-arrangementet, og vi glæder os til også i år at give vores kunder en oplevelse ud over det sædvanlige”, siger Palle Johansen, salgschef i BAUHAUS.

Kør om kap med el-værktøj
Vanen tro bliver der under Oktoberfesten afholdt sjove konkurrencer i samtlige varehuse. Blandt andet kan man varme op med at trille tønder på tid, teste gør-det-selv-evnerne med en omgang ’slå søm i’ eller dyste i saltkringlekast. I år kan man desuden prøve kræfter med det meget populære ’Sandbelt Racing’, hvor deltagerne skal køre om kap med to båndslibere på en specialbygget racerbane til stor morskab for både deltagere og publikum. 

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • bauhaus
  • byggemarked
  • detailhandel
  • gør-det-selv
  • oktoberfest
  • bolig
  • fritid

Bauhaus er en schweizisk ejet koncern og har været i Danmark siden 1988. Bauhaus er repræsenteret i 17 lande og driver mere end 230 byggevarehuse.

Varehuskæden har cirka 1.500 medarbejdere i Danmark.

Bauhaus har 16 byggevarehuse i Esbjerg, Glostrup, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Ishøj, Kolding, Næstved, Odense, Randers, Roskilde, Tilst, Vejle, Viby J og Aalborg.