Pressemeddelelse -

Tyrolermusik, øl og fællessang – det er tid til Oktoberfest!

Skummende fadøl i store krus, tysk schlagermusik, fællessang ved langbordene, mænd i lederhosen og tyrolerhat, kvinder i vovede Heidi-kostumer – det er tid til Oktoberfest! 

Oktoberfesten i Sydtyskland har lukket og slukket, den bliver nemlig afholdt i september, men du kan stadig nå at finde din indre Heidi og Fritz frem til Oktoberfest i samtlige BAUHAUS byggevarehuse den 25. til 27. oktober.

6 millioner mennesker og mindst lige så mange liter øl
Hvert år deltager mere end 6 millioner mennesker i den originale folkefest i München. Festen foregår i og omkring 14 store telte – det største rummer over 11.000 mennesker – og i de 16 dage festen varer, serveres der 6-7 millioner liter øl, udelukkende i 1-liters ølkrus. Det er den særlige Oktoberfestbier, en særlig øl brygget til lejligheden med en alkoholprocent på 6.

Så der er lagt op til lidt af en fest, når de mange mennesker ofte iklædt lederhosen og Heidi-kostume, dirndl, giver den gas ved langbordene og stående på bænkene, hvor de skåler og skråler. Der er dog mere til festen end øl, der er også plads til børn og barnlige sjæle, med optog, konkurrencer, tivoli og underholdning.

Oktoberfest i Bayern i 200 år
Oktoberfesten blev afholdt første gang i 1810 for at fejre brylluppet mellem kronprins Ludwig og prinsesse Therese den 12. oktober 1810. Der var fest for byens borgere, og som en del af festlighederne blev der afholdt et stort hestevæddeløb. Det var populært hos byens borgere, og byen besluttede at fejre brylluppet hvert år med en stor offentlig fest. Hestevæddeløbet forblev en del af festen helt frem til 1960, men selve festdelen kom til at fylde mere og mere. Nu strækker Oktoberfesten sig over 16 dage og er de senere år rykket til september for at udnytte det lunere vejr.

Oktoberfest BAUHAUS-style med sjove aktiviteter
Nåede du ikke Oktoberfesten i München i år? Så kom og oplev den tyske feststemning i BAUHAUS med masser af skøre konkurrencer, skønne præmier og vanvittige tilbud. Der er Oktoberfest for alle pengene fredag den 25. til søndag den 27. oktober – selvfølgelig med personalet i lederhosen og dirndl.

- Vi glæder os til at forkæle vores kunder med lidt godt til ganen og give dem en sjov dag med skøre konkurrencer – og nogle gode præmier, som det er værd at kæmpe for. Kom og se, om det er dig, der bliver mester i for eksempel saltkringlekast eller sømslåning, siger Palle Johansen, Salgsdirektør i BAUHAUS.

Lørdag og søndag er der aktiviteter for børnene, langborde, pølser fra den lokale slagter og selvfølgelig øl i store krus, og det er ganske gratis! BAUHAUS er pyntet op i de klassiske blå og hvide farver, der er knald på både tyrolermusik og tilbud weekenden igennem og masser af sjove konkurrencer og aktiviteter for børn og voksne. Er du morgenfrisk, kan du starte dagen med kaffe og rundstykker fra kl. 9 til 11 både lørdag og søndag. 

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • oktoberfest
  • detailhandel
  • byggemarked
  • bauhaus

BAUHAUS er en af Europas største byggemarkedskæder med mere end 300 varehuse i 19 lande. Vi åbnede det første varehus i Danmark i 1988 og er i dag repræsenteret i 18 byer.

Vores stærke position i markedet skyldes blandt andet, at vi tilbyder branchens største udvalg under ét tag til både håndværkere og private. For alle som arbejder i BAUHAUS har kunden altid første prioritet.