Pressemeddelelse -

Bayer CropScience zoomer ind på det moderne landbrugsliv

Landmænd over hele verden har nu mulighed for at vise omverdenen, hvad det vil sige at drive landbrug. Video-konkurrencen You Farm International stiller skarpt på landbrugets vigtige produktion af fødevarer og samarbejdet for at nå i mål. Konkurrencen løber til 24. maj 2015 og alt det kræver for at deltage er et videokamera eller en god mobiltelefon.

Forbrugere af landbrugets produkter er ofte ikke klar over den produktionsproces, der ligger bag hverdagens fødevarer som mælk, brød og æg. Det vil Bayer CropScience gerne ændre og igangsætter derfor den første globale videokonkurrence af sin art for at give landmænd mulighed for at formidle de mange gode historier, der er forbundet med at producere fødevarer. Der er en rejse på højkant til vinderen og videoudstyr, tablets og telefoner til 19 øvrige videoproducenter.

”Den romantiske forestilling om livet på landet ligger ofte langt fra den virkelige drift af et moderne, intensivt og bæredygtigt landbrug og det håber vi, at en masse danske landmænd vil hjælpe os med at vise. Video-konkurrencen henvender sig derfor til den innovative landmand, der vil dele et glimt af sin alsidige hverdag med forbrugerne af de produkter, han producerer,” siger Bessie Dal fra BayerCropScience.

Videoproduktion for hele familien

Selvom den moderne landmand oftest er lidt af en alt-mulig-mand, har han brug for hjælp for at få den daglige drift til at fungere. 90 pct. af verdens landbrug er familieejede og det bærende tema for videokonkurrencen er derfor Farm ’n’ Family for at demonstrere det fællesskab og samarbejde, der er med til at drive en moderne landbrugsvirksomhed.

Vinderen af You Farm International-konkurrencen bliver udvalgt via online afstemninger og en jury, der lægger vægt på kreativitet, koncept og produktion.

For yderligere information, besøg You Farm Internationals online platforme:

Hjemmeside, YouTube, Facebook, Twitter og Google+

Kategorier

  • youfarm
  • landbrugsliv

Om Bayer:
Bayer er en international virksomhed med kernekompetencer inden for sundhed, ernæring og højteknologiske materialer. Vores produkter og serviceydelser har til formål at gavne mennesker og forbedre deres livskvalitet. Samtidig arbejder vi for at skabe værdi gennem innovation, vækst og en høj indtjeningsevne. I 2013 havde Bayer 113.200 ansatte og en omsætning på 40,2 mia. euro og investerede 3,2 mia. euro i forskning og udvikling, svarende til 8 % af koncernens omsætning. Bayer koncernen har forpligtet sig til at følge principperne om bæredygtig udvikling og til at agere som en social og etisk ansvarlig virksomhed. Derfor vægter vi økonomisk, miljømæssig og social ansvarlighed lige højt i vores virksomhedspolitik. Se www.bayer.dk for mere information.

Kontakt

Signe Hansen Lindsten

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 45 23 50 08